Lamborghini: The Man Behind the Legend

Dramaet om Lamborghini og hans udvikling af en sportsvogn kommer aldrig rigtigt op i omdrejninger. Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Biografiske film, 
Produktionsår: 2022
Varighed: 97 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Bobby Moresco,
Medvirkende: Frank Grillo, Mira Sorvino, Gabriel Byrne,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Mikael Arendt Laursen - 02.08.2023

NÅR LEGENDER MISBRUGES PÅ FILM 

Forhistorien
Vi begynder i Italien lige efter anden verdenskrig, hvor en ung Ferruccio Lamborghini vender hjem til familien med en stor drøm om at skabe sin egen virksomhed. Han vil bygge billigere og bedre traktorer til italienske landmænd, end den dominerende producent på markedet formår at gøre. Familien forstår ham ikke, men sammen med sin allerbedste ven kaster han sig ud i eventyret, og de fleste vil vide, at han faktisk lykkedes med at gøre drømmen til virkelighed. Ferruccio var i det hele taget en alsidig forretningsmand og nåede at etablere sig inden for flere brancher.

Sportsvognsmærket Lamborghini
Der er ingen tvivl om, at Ferruccio Lamborghini endte med at skabe et sportsvognsmærke, som er gået over i historien. Legenden fortæller, at traktorproducenten Lamborghini, som filmen korrekt fortæller, ejede flere Ferrari sportsvogne, som også dengang var et stort og anerkendt mærke, men at han ikke var tilfreds med den kobling, som Enzo Ferrari satte i sine biler. Lamborghini henvendte sig direkte til Enzo Ferrari for at finde en god løsning på problemet, og blev sandsynligvis også afvist blankt. Det ville hr. Lamborghini ikke finde sig i, og derfor tog han hjem, hyrede en række dygtige motorudviklere og en designer og gik i gang med at bygge sin egen, perfekte sportsvogn til gadebrug: Lamborghini 350 GT. Her er filmen relativt tro mod virkeligheden, og det er rigtigt, at udviklingen af den første bil skete på rekordtid frem til biludstillingen i Geneve i 1964. Dog havde bilen i virkeligheden ingen fungerende motor på udstillingen, hvilket filmen viser.

Rigtig mange faktuelle fejl
Allerede meget tidligt i filmen mærker jeg, hvordan tåbelige fejl ødelægger min oplevelse af det, der skulle være en flot film om en af bilhistoriens legender. Vi ser, hvordan rigmanden Ferruccio Lamborghini sent i livet sidder og leger med to modelbiler af henholdsvis en rød Ferrari og en blå Lamborghini. Disse to modelbiler er af så ringe kvalitet, at de næppe ville stå på denne mands kontor! Det er børnelegetøj, og der findes ganske enkelt så mange højkvalitets modelbiler, at denne mand med garanti ville have haft flottere eksemplarer til rådighed. Det er en bagatel, og måske vidner det mest om filmens alt for lille budget. Kort tid efter går det helt galt. I motorløbet i første del af filmen, forsøger Ferruccio og hans gode ven Matteo at vinde, så de kan finansiere deres traktorprojekt med præmiepengene. De har bygget deres egen, lille sportsvogn på basis af en eksisterende bil, og igen sidder man med følelsen af, at man ikke har haft mange penge til at lave denne film for. Vi ser vel 3-4 biler i alt i dette motorløb, og både en Mercedes og en Porsche, som de konkurrerer imod, blev først bygget midt i 50'erne! Den slags fejl er ikke bare irriterende – det er ganske enkelt for dårligt! I øvrigt har den unge Lamborghini allerede her i 1948 set sig sur på den arrogante Enzo Ferrari, hvilket næppe er hverken realistisk eller relevant. Det er blot taget med for at foregribe senere begivenheder og skabe et større drama, end der nok nogensinde har været i virkeligheden. Der er også lidt omkring hans søns fødsel, som ikke stemmer med virkeligheden, hvilket heller ikke rigtigt giver mening.

Visualisering af rivaliseringen
Gennem hele filmen ser vi nogle glimt af en slags gadeløb på helt tomme gader mellem de to ældre herrer Lamborghini og Ferrari i hver deres egenproducerede sportsvogn. Hr. Lamborghini kører i en blå Lam­borgh­i­ni Coun­tach 5000 QV fra 1985, mens hr. Ferrari kører i en rød (selvfølgelig!) Ferrari Mondial 8 fra 1980. De to biler fra scenen i begyndelsen med de to legetøjsbiler. Og i næsten hvert glimt ligger de og konkurrerer meget, meget tæt i de ellers tomme gader i en natmørk by et sted. Dels får vi ikke rigtigt at vide, hvorfor vi skal se disse scener, så for mig virker de mest som et forsøg på at gøre en lidt småkedelig film en smule mere spændende, dels ville netop de to biler ikke være ligeværdige i en sådan konkurrence. En Ferrari Mondial 8 har en V8-motor med 214 hk, en topfart på 229 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 7,8 sekunder. En Lamborghini Countach 5000 QV har en V12-motor på 5,2 liter med 455 hk, en topfart på 298 km/t og en acceleration fra 0-100 km/t på 4,8 sekunder. Sidstnævnte ville altså uden videre kunne give den røde Ferrari baghjul!

Hvem er skurken?
Alle, der kender mig, ved, at jeg er kæmpestor Ferrari-fan selv, så er det bare derfor, at jeg ikke kan lide filmen? Min forudgående skepsis gik på, om Enzo Ferrari bare ville blive fremstillet som en arrogant skurk, mens Ferruccio Lamborghini blev fejret som en helt. Men det er slet ikke det, filmen gør. Enzo Ferrari fremstår arrogant og ikke videre sympatisk, men skurken i filmen er bestemt hr. Lamborghini selv! Han bygger sin første virksomhed på en belåning af faderes gård, stjæler sin bedste vens næsten-kæreste, svigter sin første kone, som dør i barselssengen, svigter sin søn hele vejen op gennem livet og er sin anden kone utro i flæng, hvorfor hun også forlader ham. Han har mange penge, og han bruger dem gerne på at købe gaver til sønnen og senere også børnebørnene, men han er der på ingen måde for sin familie. Så hovedpersonen selv er også skurken i filmen, og man ser ham også stå ensomt tilbage i slutningen af fortællingen. Rig, men ensom.

Filmisk kvalitet
Til at begynde med oplever jeg, at filmen har sin charme. De unge skuespillere, som jeg ikke kendte en eneste af i forvejen, klarer rollerne fornuftigt, uden at det er prangende, og scenerne i efterkrigstidens Norditalien virker troværdige om end ikke hverken nuancerede eller elegante. Men også her går det galt. Ikke én skuespiller formår at holde et bare hæderligt niveau, og filmen virker sine steder mest som en bedaget tv-serie fra 80'erne. Så der er ganske enkelt ikke meget at komme efter.

Afsluttende kommentar
Lad være med at bruge tid på at se "Lamborghini: The Man Behind the Legend". Det er ganske enkelt spild af tid! Og vælger du alligevel at se den, så und dig selv at se den allersidste scene og ikke ét minut mere: Her kører Ferruccio Lamborghini ud af sin garage i en solgul Lamborghini Miura, som Museum of Modern Art i New York ifølge filmen engang har kaldt den smukkeste bil nogensinde. Om det er sandt eller ej er ikke vigtigt, for den er også på min liste over de smukkeste biler nogensinde, selvom jeg er inkarneret Ferrari-fan!

Filmen er kommet på dvd.

---