• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Artikler - Baggrund

Kreativitet, Caspian og Kristus

Ifølge C. S. Lewis er hovedtemaet i "Narnia: Prins Caspian" at vinde den "ægte religion" tilbage efter lang tids forvrængning af sandheden. Det er også aktuelt i dag.

Baggrund
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Margunn Serigstad Dahle - 27.06.2008



Kreativiteten er et af særprægene ved at være menneske. Uafhængig af hvordan det bliver udnyttet, er kreativiteten et hint om, at vi er skabt i en kreativ Guds billede. Der er masser af eksempler på kreative udtryk, som tydeligt reflekterer kristne værdier, især i mange skønlitterære værker. Et aktuelt eksempel er Narnia-bøgerne af C. S. Lewis.

Hele rækken af Narnia-historier begynder med, at Lewis skaber et billede af en faun. Efterhånden kom det nye billede til udtryk i andre rollefigurer, - og historien udviklede sig med forskellige temaer, drevet frem af sin egen, indre bærekraft. Sådan blev Løven, heksen og garderobeskabet til, og efterhånden alle syv bøger i Narnia-serien.

Mange af os fik et nyt møde med faunen Tumnus, løven Aslan og børnene Peter, Susan, Edmund og Lucy i biografen vinteren 2005/2006, og vi ser nu frem til et tilsvarende sommermøde med prins Caspian.

Hvordan møder vi så Narnia-historierne, hvad enten det er gennem bøger eller film? C. S. Lewis selv ønsker, at vi skal lade os gribe af den enestående historie som sådan - med den fascinerende mangfoldighed af figurer, hændelser og temaer - nyde sproget, stemningen og miljøet. Men han ønsker mere! Samtidig med, at forfatteren afviser, at han som udgangspunkt skrev Narnia-serien for at formidle kristen tro, siger han også følgende: "Lad os forestille os, at der findes en virkelig verden som Narnia, og at det var gået rigtig galt i denne verden, ligesom i vores. Hvordan kunne Gud så gribe ind? Narnia-bøgerne giver mit bud på det."

Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet skildrer Aslan - og børnene - i en dramatisk kamp mod det onde. Aslan bliver dræbt, men genopstår! Alle, som kender den bibelske beretning, identificerer dermed Aslan med Jesus. For dem, som ikke kender den kristne tro, er det så C. S. Lewis' håb, at et møde historien om Aslan, vil føre til genkendelse, hvis de senere møder budskabet om Jesus.

Når vi snart er tilbage i Narnia i biografen, er de fire børn også tilbage, denne gang via en jernbanestation. Opgaven er nu at hjælpe prins Caspian og en gruppe trofaste Narnia-borgere i kampen for det sande, det gode og det smukke. Ifølge C. S. Lewis, er hovedtemaet i Prins Caspian at vinde den "ægte religion" tilbage efter lang tids forvrængning af sandheden. Det er samme centrale bibelske temaer, vi møder i begreber som lydighed, tillid, tro og sejr over det onde.

Måtte vi i mødet med "Prins Caspian" glæde os over Lewis' kreativitet og blive grebet af historierne på alle niveauer. Dermed også på det dybere niveau, hvor historien minder os om, at livet med Kristus også er et liv i kamp for sandheden. "Prins Caspian" udfordrer, - til at værne og at tilbagevinde det, som er sandt og ægte, - til at have tillid til Kristus uanset, hvad der møder os, og til at hvile i troen på Kristi sejr over det onde. For, som C. S. Lewis selv siger: "Hele Narnia-serien er om Kristus."

kilde: damaris.no



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer