• LÆRERVÆRELSET nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DESPERATION ROAD nu på dvd og blu-ray

  • STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Alle anmeldelser - Animation

Koslænget

Barnyard

I den sjove, animerede familiefilm er selskabskoen Otis ikke meget for at tage ansvar. Men det bliver pludselig nødvendigt.

AnimationKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2006
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Steve Oedekerk,
Medvirkende: Danske stemmer:Jan GintbergDick KaysøAndrea Vagn Jensen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anne Solfrid Brennhovd - 02.02.2007



Lige så snart, bonden vender ryggen til, begynder dyrene på gården deres virkelige liv. For i virkeligheden går de på to ben, taler sammen og finder på mange flere sjove ting, end du nogensinde har kunnet forestille dig, at grise, køer, får og rotter kan. For det får vi mennesker aldrig at se.

Otis er gårdens store selskabsko, der elsker at surfe, danse og i det hele taget have det fantastisk morsomt. Til faderens store fortvivlelse selvfølgelig, for faderkoen (!) Ben er dyrenes leder og har ansvar for deres ve og vel, og Otis bringer dem alle i fare. Ben vil så gerne, at sønnen, som han engang for længe siden adopterede og straks elskede, skal vokse op sådan, at de kan dele lederansvaret. Men det er Otis slet ikke parat til, i hvert fald ikke før aftenens fest er ovre. Problemet er, at han pludselig ikke står med valget, for Ben bliver dræbt i kampen for at forsvare hønsehuset mod sultne ulve. "A strong man stands up for himself. A stronger man stands up for others," ("En stærk mand forsvarer sig selv. En stærkere mand forsvarer andre"), har Ben mange gange indprentet Otis, og nu er det på tide, at han viser, at han har forstået det. Han må tage kampen op mod nogle trælse fyre og livsfarlige ulve, og han forstår mere og mere, hvordan Ben har kæmpet for alle andre.

Baggrund
Instruktør Steve Oedekerk har efterhånden opbygget en lang liste over film, han enten har skrevet manus til, instrueret eller på anden måde har haft en finger med i. Karrieren spænder vidt fra stand up-komedie til serien "In Living Color" - hvor han kom til at kende Jim Carrey, som han siden har arbejdet meget sammen med - Patch Adams, Bruce den almægtige, "Ace Ventura"-filmene, de to film om den skrupskøre professor ("The Nutty Professor") og enkelte særlige projekter som en version af Star Wars, hvor alle karaktererne er spillet af tommelfingre ("Thumb Wars"). Han bliver også aktuel senere i år med Du almægtige, Evan, efterfølgeren til "Bruce den almægtige".

Mange har kommenteret ligheden mellem de oprejste dyr i filmen og Gary Larsons Far Side-tegninger, men Oedekerk siger, at han fik ideen for 20 år siden.

Anmeldere i Norge og i andre lande har været tilbageholdende over for filmen, som havde verdenspremiere januar 2007. De fleste har problemer med at komme overens med roderiet med dyrenes køn. Der findes nemlig køer af både han- og hunkøn i "Koslænget". Okserne derimod fremstår bare i hankøn. Andre anmeldere sammenligner med historier fra tidligere kassesucceser inden for animationsgenren som "Løvernes Konge", Toy Story og "Myremobberen Ant Bully".

Oedekerk lægger ikke skjul på, at han er kristen, at han føler et ansvar som filmskaber, og at han ønsker at lave film, som hele familien kan se sammen og snakke om bagefter.

Hans store intention med at lave film er at få mennesker til at le, - enkel humor, som ikke rammer nogen, sætter han stor pris på. Men samtidig ønsker han at tage emner, som er relevante for børn, op, - noget de kan spejle sig i.

Til drøftelse
1. Er Otis en typisk teenager, der helst ikke vil tage ansvar?

2. Har du oplevet at få en opgave, som føles uoverkommelig? Hvordan går/gik det?

3. Dyrene har et rimelig afslappet forhold til, at de engang kommer til at ende på et middagsbord. "Lad os more os så meget vi kan, så længe vi kan." Hvad tænker du om en sådan indstilling til livet?

4. "A strong man stands up for himself. A stronger man stands up for others." Hvordan bliver det vist i filmen?

5. I Bibelen er der personer, der får opgaver, de ikke har lyst til. Jonas for eksempel. Hvordan taklede han det?

Kilde: Damaris.no januar 2007



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer