• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • I biografen WONDER

  • THE BLIND SIDE TV3 | 19-01-18 | kl. 21.00 & 21-01-18 | kl. 16.20

  • På dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00 & 24-01-18 | kl. 22.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

Alle anmeldelser - Action

Jumanji: Welcome to the Jungle

ActionAdventureKomedie
Produktionsår: 2017
Varighed: 119 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Jake Kasdan,
Medvirkende: Dwayne JohnsonKevin HartJack BlackKaren Gillan,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Christian Riis Jensen - 02.01.2018



VIDEOSPIL I JUNGLEN

"Jumanji" er et remake af filmen af samme navn fra ’95, dengang med Robin Williams i hovedrollen, nu med den populære, muskuløse eks-wrestler Dwayne ”The Rock” Johnson. Filmen handler om fire forskellige high school-elever, der en dag får eftersidning, hvor de bliver sat til at gøre et kælderlokale rent. Mere eller mindre midt i oprydningen, finder de en gammel spillekonsol med spillet Jumanji siddende i. Efter, at de har valgt hver deres karakter at spille med, bliver de opslugt af spillet. De befinder sig pludselig i junglen og er blevet forvandlet til deres spilkarakterer.


Da jeg kastede et blik på en af de utallige reklamer for filmen på internettet, måtte jeg indrømme, at mine forventninger var ufatteligt små. Et line-up af skuespillere, der alle har spillet med i nogle af årets store film-flops (The Rock: "Baywatch", Kevin Hart: "The Upside", Karen Gillan: "The Circle", Jack Black: "The Polka King"), hvordan kunne de overhovedet genskabe klassikeren "Jumanji". Men med disse lave forventninger tog jeg i biografen og så, hvad jeg anser som årets største filmoverraskelse og måske bedste familiefilm.

Utallige sjove scener
Den nye" Jumanji" minder ikke særligt meget om den originale fra ’95, men har egentlig bare nuppet konceptet bag filmen og har givet det et nyt og moderne twist. Historien er underholdende, og man glemmer ikke på noget tidspunkt, at den verden de befinder sig i skal forestille et videospil. Humoren får en til at sidde og nærmest smågrine hele filmen igennem og med enkelte scener, der fortjener en rigtig latter.

Historien er dog en smule lineær og indeholder ikke den store dybde. Det kompenseres der til gengæld for; f.eks. med fede action-sekvenser og utallige sjove øjeblikke, men især ved, at skuespillerne gør det suverænt godt som teenagere fanget i voksne videospilkarakterers kroppe. Især Jack Black giver en smartphone-fixeret hot teenagepiges personlighed en uventet dybde med komiske genistreger. Kevin Hart leverer som sædvanligt skarpe ”one-liners” af høj kvalitet, som fik hele biografsalen til at grine højlydt. Dwayne Johnson er dejligt selvironisk omkring sin ekstreme fysik, mens han skal spille sit komplette modstykke: en nørdet, splejset og akavet teenageknægt.

Simpel, men perfekt
"Jumanji: Welcome to the Jungle" er ikke et mesterværk, men er perfekt på sin egen simple måde. Filmen indeholder ikke nogen særlig dybde, - andet end et par knap så mindeværdige citater om livet. Filmens simple stil gør, at den lykkes med stort set det hele. Den er bestemt værd at se, hvis man længes efter et godt grin.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies