• LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • THE OLD OAK nu på dvd

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

John Rabe/Nanjings tyske helt

En film om et ret ukendt kapitel af historien omkring anden verdenskrig: Japanernes massakre i Nanjing. En nazist viser sig her som helt og redder 200.000 kinesere.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTEMA Anden verdenskrigFilmstriben.dk
Produktionsår: 2009
Varighed: 134 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Florian Gallenberger,
Medvirkende: Ulrich TukurMathias HermannDaniel Brühl,
Stikord:
 Mod,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 11.11.2010



Vi er i Nanjing, hovedstaden i Kina i 1937. Den japanske hær invaderer landet og begynder et veritabelt folkemord i byen, hvor de menes at slå 300.000 (langt de fleste civile) ihjel. Men 200.000 andre kinesere blev reddet, fordi der blev etableret en sikkerhedszone i byen. Den vigtigste initiativtager til det var John Rabe (Ulrich Tukur), direktør for det tyske Siemens-kraftværk i Nanjing. Vi følger Rabe og hans kone og de øvrige udenlandske og kinesiske medlemmer af den gruppe, der opretholdt sikkerhedszonen på trods af gentagne japanske forsøg på at hente folk ud af den for at henrette dem.

Rabe, der er medlem af det nazistiske parti, telegraferer til selveste Hitler for at få det japanske blodbad stoppet, og han er sikker på, at der Führer straks vil gribe ind. Men telegrammet nåede aldrig frem – Gestapo opsnappede det.

Rabe er blevet "Kinas Schindler" – efter den meget mere kendte historie Schindlers liste, der også handler om en fabriksejer, der prøver at redde mange mennesker. Selv om Rabe egentlig har et noget racistisk syn på sine kinesiske ansatte, vælger han med fare for sit eget liv at forsøge at redde dem.

Dokumentar-drama
Filmen bygger på disse autentiske begivenheder. Som så mange andre dokumentar-drama-film skal man ikke forvente en veldrejet dramatisk actionfilm med flot svungne streger og et formidabelt brag af en slutning. Virkeligheden ligner nemlig sjældent film J.

Indimellem bringer filmen nogle sort-hvide klip, der skal forestille optagelser fra dengang. Om de er ægte eller ej, ved jeg ikke. Om de virker godt eller skidt i filmen, ved jeg heller ikke rigtig. De smager lidt for meget af historiske film, der tit har en (kedelig) fortællerstemme, krydret med gamle kort, fotos og filmklip. Filmklippene er der sikkert for at vise det autentiske i filmen, men jeg kunne nok godt have undværet dem. Ligeledes kunne jeg have undværet de bøffer, der indimellem er i oversættelsen i underteksterne.

Men er det så en god ide at lave dokudrama på denne historie? Ja, det synes jeg. Dels giver filmen et indblik i en del af historien, som de fleste af os (mig selv inklusive) ikke vidste ret meget om. Dog kan der stilles seriøse spørgsmålstegn ved, om den ikke er lovlig sort-hvid i sin skildring af de gode kinesere og de onde, onde japanere. Og dels har filmen mange af de temaer, der kan skabe en god filmoplevelse: dilemmaet mellem at redde sig selv eller redde andre; dilemmaet om at vælge mellem to grupper, hvoraf man ikke kan redde begge; kærlighed og sorg; krigens uforståelige forråelse af mennesker osv. Og når den så er udført af rigtig dygtige skuespillere som Ulrich Tukur, Steve Buscemi, Daniel Brühl og Dagmar Manzel, kommer der faktisk en god underholdningsværdi ind i filmen.

Den gode nazist
Det er en tysk-kinesisk-fransk film, der har vundet mange tyske priser. Måske fordi den fortæller historien om en "god nazist" – en nazist, der satte sit eget liv på spil for at hjælpe mennesker mod en forfærdelig fjende: Japanerne. Skal man tro filmen (og den japanske stat vil stadig i dag svare NEJ til det) var japanerne utrolig umenneskelige. De unge officerer havde konkurrencer om, hvem der fik halshugget flest fjender (= krigsfanger og civile) pr. dag – og scoringslisten var på forsiderne af de japanske aviser! Man ser faktisk nogle halshugninger og filmen er i det hele taget korrekt vurderet til 15 år og derover.

John Rabe blev efter krigen af-nazificeret, men levede uden ære og penge de sidste år af sit liv – faktisk mest støtte af penge fra Kinas regering! Hans gravsten er for få år siden bragt til Kina og nedlagt ved mindesmærket for den japanske massakre på Nanjing.

The Flowers of War handler også om massakren i Nanjing.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer