• EN FLÆNGE I HIMLEN TV3 | 22-10-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK (Hytten)

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • TEMA Bibelfilm fx BEN-HUR

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk LAMMET

  • Genre: gyserfilm - fx NATTENS DÆMONER 2

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

Alle anmeldelser - Action

Jason Bourne

ActionThriller
Produktionsår: 2016
Varighed: 123 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Paul Greengrass,
Medvirkende: Matt DamonTommy Lee JonesJulia StilesAlicia Vikander,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Peter Funch Kofod - 28.07.2016



BOURNE VS BOND

Det hele begyndte i 2002, da vi i "The Bourne Identity" blev præsenteret for den tidligere CIA-agent med kraftigt hukommelsestab, Jason Bourne, spillet af Matt Damon. To år senere kom så "The Bourne Supremacy" og i 2007 kom The Bourne Ultimatum. Efter 11. september fik agentfilmene ligesom en ny tone, og det var Jason Bourne, der slog den an. James Bond, som ellers havde været den ukronede konge af genren, blev i den grad udfordret på titlen. Først i 2006 kom James Bond op på hesten igen. Bourne-trilogien er blandt de bedste action-thrillere, jeg har set ("The Bourne Legacy" fra 2012 vælger jeg bare at forbigå i stilhed), så mine forventninger var høje, da jeg gik ind i biografsalens mørke.

Kattens leg med musen
Det hele begynder på den græsk-albanske grænse, hvor Bourne lever skjult som undergrundsbokser. Samtidig i Reykjavik får Nicky Parson (Julia Stiles), som Bourne arbejdede sammen med i de tidligere film, på Snowden-agtig vis hacket sig til hemmelige informationer både om Bournes historie og om et nyt agentprogram a la det, som Bourne var en del af tidligere. Hun tager til Grækenland for at mødes med Bourne uden at vide, at hun - og dermed også Bourne - bliver jagtet af den moralsk flossede CIA-chef Robert Dewey (Tommy Lee Jones), den unge leder af afdelingen for cybersikkerhed Heather Lee (Alicia Vikander) og topsnigmorderen "The Asset" (Vincent Cassel). Hver af disse har deres egen agenda i jagten på Parson og Bourne. Hele vejen igennem kan man genkende den usminkede realisme, som på sin vis er en del af Bourne-filmenes DNA. Vi bliver ført igennem røgen og støjen under optøjerne i Athen, via et menneskehav af jakkesæt i et af Londons businessbydele, til Las Vegas med alle dens enarmede tyveknægte og neonskilte.

Mere af det samme
Ligesom i de tidligere film, så er Bourne igen på jagt efter at finde ud af, hvem han er. Nicky Parson giver ham informationer, der sender ham ud på en vendetta. Parallelt er der et tema om cybersikkerhed i 'Snowden møder Facebook'-stil. Disse to spor krydser hinanden flere gange i løbet af filmen. En af gangene sker det i en biljagt, der nok kommer op i biljagternes Top 10. Sjældent er så mange biler blevet smadret på en så storslået måde. Man fristes til at kalde det en opera i ødelæggelse. Men ud over de sammenvævede temaer, det hæsblæsende tempo, den usminkede realisme, og hvad der ellers hører med til en rigtig Bourne-film, er der faktisk ikke så meget nyt. Det, der gjorde de(n) første film så epokegørende, er nu blevet til 'franchise', men hvis opskriften er god hvorfor så lave den om? 



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies