It

Hvad kan syv skolebørn, der alle betragtes som "tabere", stille op mod en overmenneskelig ondskab? Ikke så helt lidt! Gyser, 
Produktionsår: 2017
Varighed: 135 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Andrés Muschietti,
Roman/manuskript: Stephen King,
Medvirkende: Bill Skarsgård, Jaeden Lieberher, Sophia Lillis,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 11.09.2017

GYSENDE GOD UNDERHOLDING

En ond klovn
Vi er i en mindre by i USA en meget regnfuld dag i 1988. 7-årige Georgie har fået en papirbåd af sin storebror, Bill (Jaeden Lieberher). Da han sejler med den i de rivende strømme langs fortovet, forsvinder den ned i en skakt til kloakken. Da han kigger ned i skakten, ser han et klovneansigt, der lokker ham tæt på og river ham med ned i kloakken. Siden den dag hører Georgie til det foruroligende store antal af "missing people" i den lille by.

Vi introduceres i løbet af filmens første del til en gruppe på syv skolebørn, der alle – af vidt forskellige grunde - betegnes som "tabere". Disse danner efterhånden en samlet gruppe – også for at kunne forsvare sig mod de store drenge fra de ældste klasser, der mobber dem groft. Efterhånden oplever alle syv noget uhyggeligt, der alt sammen har noget med den mystiske klovn "Pennywise" (Bill Skarsgård) at gøre. Bill træder i karakter som gruppens leder og indleder kampen mod det onde, som han kalder "It" ("Den"). Gennem flere kampe med klovnen opnår gruppen en forståelse og erfaring, der ruster dem til det endelige slag.

En gruppe, der har det ondt
"Taber-gruppen" består af seks drenge og en pige. Pigen Beverly (Sophia Lillis) er mere eller mindre ombejlet af de seks drenge. Hun er i sandhed også casted som en aldeles yndig og tiltrækkende pige, der tilmed er modig og dygtig. Vi når ikke at få alle syv "taberes" baggrund at vide. Men der, hvor vi får noget at vide, viser det sig, at der står en svag/ond forælder bag det, der gør dem til tabere i deres kammeraters øjne. Vi ser noget af det samme, når sløret løftes for en af mobbernes baggrund. Gruppen udforsker den ondskab, der tilsyneladende findes i byen, og som manifesterer sig ved hvert 27. år at få en masse personer (mest børn) til at forsvinde. Vi finder ud af, at det onde kan antage skikkelse af Pennywise, men også kan vise sig i andre former, alt efter, hvad der indgyder folk mest frygt. Uhyret ernærer sig både af menneskekød og – især – af menneskers frygt. Samtidig lader filmen (eller rettere Stephen Kings roman, som filmen bygger på) os ane, at denne ondskab vel kun kan trives i et samfund, hvor mange voksne er så svage/onde, at de lader det ske. Bill og hans gruppes kamp mod "It" fører også til opgør med nogle af de voksne i byen.

Gys og solskin
Karakteristisk for denne film er, at på den ene side er der mange gode gys, der virkelig kan få fat i hårrødderne. På den anden side afbalanceres gyset af skildringen af de syvs sammenhold og deres særheder og af deres forelskelse og jalousi genereret af pragtfulde Beverly. Det gir filmen varme og humor, og selv midt i de mørkeste scener kan gruppens relationer skabe lys og tryghed. Filmens svar på modgiften mod det onde er tydelig: et tæt sammenhold og dét ikke at frygte det onde, men med retfærdig vrede at bekæmpe det. Filmens grundtone er således langt mere positiv og optimistisk end en anden aktuel gyserfilm Annabelle 2, hvor de menneskelige relationer stort set kun tjener som en kulisse for en trøstesløs virkelighed, hvor det onde hele tiden gør, hvad det vil. "It" er en rigtig god gyserfilm – men der er også trøst og optimisme og et godt grin undervejs. Skildringen af de syvs særheder er meget forfriskende, til tider nærmest genial. Så man er godt underholdt alle de ni kvarter, filmen varer.

Det onde skildres som noget overnaturligt – men samtidig som noget, der har fysisk form og dermed fysisk sårbarhed. Dets magt ligger for en stor del i menneskets frygt for det – altså en psykologisk magt. Vi er således langt fra den rene dæmoni, der ikke har fysisk sårbarhed, og som besidder langt større og forfærdeligere magt end den psykologiske, hvor forfærdelig den end kan være. Derfor virker det også logisk inden for filmens univers, at børns sammenhold og mod kan bekæmpe det onde. I et univers (fx det kristne), hvor man regner med en dæmonisk magt, skal der noget større kræfter til. Det store slag i slutningen af filmen er derfor ikke så meget et slag på den åndelige slagmark, som på den psykiske.

---