Til trods for sin omfattende viden, kan professor Abe Lucas ikke få filosofien til at give mening i forhold til virkeligheden. Han er fortvivlet, men får livsglæden tilbage, da han beslutter sig for at udføre en bestemt skæbnesvanger handling.
JAGTEN EFTER MENING Den ene hovedperson er filosofiprofessor Abe Lucas (Joaquin Phoenix). Han kommer som ny underviser til det lille lokale universitet, hvor de har hørt rygter om, at han er en provokerende underviser og en charmerende dameven. Men han viser sig at være deprimeret, alkoholiseret, skriveblokeret og uselskabelig. Den anden hovedperson er den intelligente og romantiske student Jill (Emma Stone). Hun har en kæreste, men tiltrækkes mere og mere af Abe. I første omgang fordi hun har omsorg for ham, og er fascineret af hans undervisning.
Jill stiller den diagnose, at Abe lider af det, Søren Kierkegaard kalder "sygdommen til døden", nemlig fortvivlelse. Abe modsiger hende ikke, men tilføjer, at Kierkegaard "… når alt kommer til alt var kristen, og det ville være en lise". Dialogen mellem de to er ofte et forsøg på at forstå meningen med livet - især ud fra Kierkegaards eksistentialisme. Det vil sikkert være en fordel at være hjemme i Hannah Arendt, Martin Heidegger og Søren Kierkegaard, men det er ikke nødvendigt. Allen er i stand til at skrue en film sammen, så den er umiddelbart underholdende hele vejen igennem, og samtidig har flere lag, som åbner sig for den, der har forudsætningerne - eller ser filmen flere gange.
Abe leder efter noget, der gør livet værd at leve. Han kan alle filosofferne, men synes ikke, de hjælper ham i mødet med det virkelige liv. Han mangler et mål og en mening. En dag overhører han sammen med Jill en samtale, der giver ham ideen til en meningsfuld handling, han kan udføre. Det giver ham energi, livslyst og potens. Her begynder den del af filmen, som har fået nogen til at kalde den en krimikomedie. Det er nu ikke en dækkende betegnelse. Krimielementet er der, men på en Woody Allen-bagvendt måde, der bryder med de normale regler for genren. Det er heller ikke helt rammende at kalde filmen for en komedie. Der er naturligvis humoristiske og groteske indfald, men den er alligevel meget anderledes end hans komedier.
Der er lidt seksuel løsagtighed, men ingen scener med bar hud. Utroskaben skildres som noget naturligt, men der er intet glamourøst over det. Vi konstaterede et enkelt bandeord. Måske er der flere, men filmen er dejligt fri for dårligt sprog. Fotograferingen er pæn og tydelig uden kunstneriske nykker. På lydsiden er der et legende jazz-klaver, som gennem hele filmen giver et forbavsende velfungerende modspil til de noget tungere toner, som slås an i handlingen.
Set ud fra et kristent perspektiv er der meget at hente i "Irrational Man". Den skildrer menneskets behov for at se en mening med livet. Den viser også, hvor galt det kan gå, når mennesket selv skal vurdere etikken. Filosofiprofessoren afslører et meget menneskeligt træk, når han er i stand til at retfærdiggøre sig selv efter en uetisk handling. Uanset hvor meget Jill forsøger, kan hun ikke få ham til at se, at han har gjort noget forkert. Som ateist er Woody Allen ikke i stand til at vise den vej ud af fortvivlelsen, som Søren Kierkegaard kendte fra Bibelen. Men Allen afslører meget ærligt den fortvivlelse, som opstår, når man ikke kan se meningen med livet.
Gemmer din stemme...
