• TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES (serie) nu på Netflix

  • SOPHIE SCHOLL - DE SIDSTE DAGE nu på filmstriben.dk udover dvd

  • FEM IKKE-PÅSKEDE PÅSKEFILM fx Gran Torino

  • SONING DR2 | 31-03-24 | kl. 17.40

  • POOR THINGS nu på dvd og blu-ray

  • FEM PÅSKEFILM bl.a. THE LAST TEMPTATION OF CHRIST

  • DEN KÆRLIGHED SOM SÆTTER FRI nu på Netflix

Artikler - Baggrund

Hvorfor er der delte meninger om bogen Hytten

Når vi læser bogen Hytten og ser filmen "The Shack" må vi være mindst lige så opmærksomme på, hvad Bibelen siger, for der ér forskelle.

Baggrund
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Anne Solfrid Brennhovd - 07.08.2017



Da bogen Hytten (eng.: The Shack) udkom, solgte den i læssevis. Mange oplevede, at livet blev helt forandret af at læse bogen, mens andre blev oprørte over den måde, Gud bliver fremstillet på.

Nu er filmen tilgængelig til streaming (med den engelske titel), og debatten vil køre igen. Hvad handler uenigheden om?

Tolke teksten i sin sammenhæng
Først et par ting, som er godt at huske på. Da det er kristen fiktion, er det somme tider svært at vide, hvad forfatteren William P. Young faktisk mener med det, han skriver. Er det ham selv, som mener noget, eller er det karaktererne? Det betyder, at vi først må forsøge at tolke teksten i sin sammenhæng, og derefter holde det op mod Bibelen.

For det andet har historien en enorm stærk følelsesmæssig påvirkning på mange læsere. Det samme vil nok gælde filmatiseringen. Det kan somme tider gøre det svært at holde afstand og vurdere, om det, som formidles, er sandt.

Gud inviterer ind i hytten
Hytten handler om en familie, som er knust af sorg. Under en ferie bliver Mack Philips's lille pige bortført. Hun bliver aldrig fundet, men politiet finder i en forladt hytte beviser, som tyder på, at hun er blevet dræbt.

En dag får Mack et mærkeligt brev, som tilsyneladende er fra Gud. Herren selv inviterer Mack ud til hytten, så de kan mødes. Selv om Mack er meget skeptisk, tager han af sted, og han tilbringer en weekend sammen med Gud, som er tre personer i én: Gud Fader (kaldet Papa), Jesus Kristus og Helligånden.

Deres samtaler handler om, hvordan Mack lider, og hvor svært det er for ham at stole på en Gud, som kunne tillade, at hans datter blev behandlet så grusomt. Meget af det, historien fortæller, er en hjælp til at forstå, hvorfor vi oplever lidelse. Vi kan hvile i, at Gud handler, også når vi ikke forstår, hvad han gør. Gud kommer til os, der hvor vi er.

Gud som kvinde
Der er flere ting ved måden, fortællingen omtaler Gud på, der tages frem i diskussionen om Hytten, men der er to områder, som er særlig markante.

Gud Fader har skikkelse af en mørk kvinde, Jesus er en håndværker fra Mellemøsten, og Helligånden er en ung kvinde fra Asien.

Her får nogen problemer - både med at se Gud Fader for sig som en kvinde og med, hvad Bibelen siger om, at vi ikke må lave billeder af Gud. At vise en Gud, som både er én, og som samtidig er tre personer, er vanskeligt. I Hytten bliver det så vigtigt at fremstille hele treenigheden som kærlig og optaget af relationer, at ærbødigheden og helligheden forsvinder - der er ikke nogen at tilbede.

Anderledes end Bibelen
Den anden store udfordring antydes både i bogen og i filmen, og Young har skrevet mere præcist om det et andet sted. Han hævder, at alle kommer i himmelen, uanset hvad de tænker om Gud, mens de lever. Det kalder vi universalisme - at resultatet bliver det samme for alle.

Det får ingen konsekvenser for dem, som vælger Gud fra. Det eneste, man kan gå glip af, er en relation til Gud, mens man lever. Fortællingen giver os muligheder for at tænke over, hvem Gud er, hvad treenigheden er, hvad vi tænker om lidelse, og hvilke konsekvenser synden har - og det kan være godt at reflektere over.

Men samtidig med, at vi lytter til, hvad historien fortæller, må vi være mindst lige så opmærksomme på, hvad Bibelen siger. For der er forskelle.

Oversat fra snakkomtro.com © damaris.no



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Jaqueline, 15-03-19 17:53:
Super god film
Sætter tankerne igang
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer