• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Alle anmeldelser - Drama

Hold om mig

En stærk ungdomsfilm som både unge og voksne kan lære meget af. En film om jalousi, mobing og seksuel grænsesætning.

DramaTEMA Danske film
Produktionsår: 2010
Varighed: 75 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Kaspar Munk,
Medvirkende: Julie Brochorst AndersenFrederik Christian JohansenSofia Cuking,
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Peter U. K. Jensen - 31.01.2012



En must see film
Scenen er sat til en meget stærk film. Hvis du til daglig har unge i dit hus eller arbejder med unge, så er filmen et "must see". Den giver et meget indgående og detaljeret indblik i et ungdomsmiljø, hvor omdrejningspunktet er unges samspil over temaet – fællesskab og individ. Filmen er barsk og gør et stort indtryk, så der kan nok blive brug for en pakke kleenex.

Intet blev som før
Filmen handler om unge og deres liv i skolens ældste klassetrin. Her er jalousi, mobning og seksuel grænsesætning temaerne. Filmen er dog fri for seksuelle scener, men det indgår i sproget. Filmen har fire vigtige personer, som alle oplever ensomheden tæt på i forhold til deres venner og ikke mindst i forholdet til forældrene. Den ene pige i gruppen bliver udsat for grov mobning af de andre og efter det, bliver intet som før. Det indblik, filmen giver i de samværsformerne blandt disse unge, giver masser af stof til eftertanke for filmens seere.

Afsavn af tydelige voksne
Et andet budskab, som filmen sender, er et budskab til forældre og andre voksne, der har med unge at gøre. Budskabet er klart og tydeligt. De unge savner voksne, som vil involvere sig i deres liv. Som tør stille spørgsmål og se ud over deres egen næsetip. Der er i filmen så afgjort en mangel på ansvarlige og nærværende voksne, at man helt krummer tæer. Man må stille sig selv spørgsmålet – er der unge i min nærhed, som jeg kan være noget for?

En suveræn - men hård film
Da jeg havde set filmen, sad jeg længe med en klump i halsen. Det var en hård film, for den rammer lige der, hvor det gør ondt. Skuespillet er rigtig godt, og det filmtekniske er virkelig godt. Filmen er godt skåret og har et budskab, som ikke er til at tage fejl af. Derfor vil jeg endnu engang give filmen de bedste anbefalinger, og det kunne være en film, der var brugbar ind i en undervisningssituation. Dog vil jeg tilråde, at man kender sine elever godt, inden man evt. bruger den her, for det vil helt sikkert vække en masse følelser hos den, som måske har været udsat for mobning. Omvendt har filmen så meget holdning og budskab, at den vil være virkelig god til en samtale om netop disse svære ting, som fylder rigtig meget – ikke mindst hos teenagere og unge.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer