• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Hidden Figures

Velspillet historie om, hvordan tre afroamerikanske kvinder bliver væsentlige for rumprogrammet midt i raceadskillelsens USA i 1960'erne. Det er den omvendte verden. And it's true.

Biografi/baseret på virkelig historieDramaTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 127 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Theodore Melfi,
Medvirkende: Taraji P. HensonOctavia SpencerJanelle MonáeKevin Kostner,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Hanne Grove Korsholm - 20.02.2017



I MERE END ÉN FORSTAND

"Hidden Figures" udspiller sig især omkring tre voksne afroamerikanske kvinder i begyndelsen af 1960’erne, baseret på en virkelig historie og på en scene med national- og storpolitisk spænding.

De tre kvinder, Dorothy Vaughan, Mary Jackson og Katherine Johnson, arbejder alle i NASA's rumprogram som computere – altså menneskelige beregnere - i kapløbet mellem Sovjetunionen og USA om først at få mennesker ud i rummet. De er del af en større gruppe, men disse tre er bemærkelsesværdige med hhv. mekanisk snilde/ledelse, konstruktivt talent (og ualmindelig frimodighed) og matematisk indsigt. Vi følger deres vej og kamp for at få brugt deres evner til gode for projektet. Det er et kapløb med tiden, så det handler om at bruge og skaffe sig muligheder. Det handler om hårdt arbejde, det handler om at kunne og turde tænke de tanker, ingen endnu har tænkt, og det handler om dyb uretfærdighed. Efter lange arbejdsdage kommer de hjem til de respektive familier, der præges af fattigdom uden nogen usselhed og af kampen for lighed, som dér udspilles i busser og på gader. Kvinderne står fast på, at deres arbejde og position er en del af kampen, godt støttet af præsten, som under gudstjenesten siger nogenlunde sådan: "Vi har tre kvinder i NASA, kan vi få et halleluja for det?"

Der er strid modvind i NASA, chikane, besværlige rammer for ikke-hvide, men der er også nogen, der ser kvindernes talent og bliver den støtte, der skal til, bl.a. lederen af Katherines afdeling, som spilles af Kevin Costner.

Ekstra bonus
Der er megen humor i filmen, bl.a. er det morsomt at følge indførelsen af den første IBM computer (International Business Machine). Computeren fylder et helt rum, som mændene undrende går rundt i uden at kunne få den til at fungere – indtiL …

Kærlighedshistorier bliver der også plads til, børns vilkår og frygt, elegance trods fattigdom. Der er livsglæde, strategi, inspiration, familiesammenhold, uden hvilket kvindernes kamp ikke var lykkedes. Og så er der et lydspor og en billedside, der gør filmen til en rigtig smuk oplevelse.

At se muligheder
I høj grad handler filmen om at se og bruge sine muligheder. Et eller andet sted har jeg hørt, at mulighed ofte betyder hårdt arbejde. Kvinderne giver ikke op, de tør stå fast, også når kamp for et skridt frem rummer risikoen for at blive slået to skridt tilbage. De henter kraft i fællesskabet med hinanden og i andre relationer, også relationen til Gud. Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at de var lige dér på lige det tidspunkt. Gud har det med at løfte dem, som andre gerne vil trykke ned, op. Det er spændende at se tro og politik knyttet så tæt sammen. Så titlen "Hidden Figures" er sand i mere end én forstand – find de tanker (tal, udregninger, konstruktioner) vi endnu ikke har set og fyld din plads og brug dine muligheder, selvom du endnu ikke er anerkendt – og hvis du er så heldig at være det, så fyld den alligevel eller løft en anden op.

Skal man overhovedet sige noget dårligt om filmen, så er det, at uden lidt forhåndskendskab til historie, så trækker den nok ikke én i biografen, derfor korte spilletider. Så vær hurtig.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 6.0 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer