• THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Alle anmeldelser - Animation

Frost

Frozen

En typisk Disney-familiefilm med masser af is og kærlighed og humor. Men "inspireret af H. C. Andersens Snedronningen" er en vildledende etikette.

AnimationKomedieFamiliefilmTop 10 2013TEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2013
Varighed: 108 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Chris BuckJennifer Lee,
Medvirkende: Danske stemmer:Kristine Yde EriksenMaria Lucia Heiberg RosenbergMartin Brygmann,
Stikord:
 Magi,










Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 23.12.2013



FROST I HJERTET
De to prinsesser, Anna og Elsa, vokser op på slottet hos deres forældre. Anna elsker, at Elsa bruger sine medfødte magiske evner til at skabe sne og is. Men midt i et gigantisk sne-eventyr i slottets balsal går det galt, og Anna kommer til skade. Kongen og dronningen må ud til troldene i skoven for med deres magiske healing at få hende rask igen. Derefter isolerer de Elsa fra alt og alle, indtil hun lærer at kontrollere sine uhyggelige kraftige evner - det lærer hun dog ikke. Da forældrene dør ved et skibsforlis, er søstrene tilbage på slottet. Til Elsas 18 års fødselsdag åbnes slottets porte for første gang i lang tid, og Elsa skal krones. Et skænderi med Anna udløser imidlertid hendes vrede, så hun nedfryser hele byen og flygter op i bjergene, hvor hun for første gang i mange år føler frihed og bruger den til at skabe et gigantisk is-slot. De mange års isolation har gjort hendes hjerte til is.

Kærligheden sejrer
Anna efterlader sin kæreste, prinsen fra Sydlandet, der er midlertidig regent, og opsøger Elsa for at få hende til at ophæve vinteren og vende tilbage. Hun allierer sig med is-sælgeren Kristoffer og hans rensdyr, Sven, og den levende snemand, Olaf. Der følger mange dramatiske episoder, men hele handlingen skal ikke røbes her. Der er scener, hvor de små tilskuere nok vil have brug for en hånd. Men det går altid hurtigt over, så grænsen på 7 år er nok ok. Det hele ender lykkeligt – takket være Annas ukuelige kærlighed samt lidt magi.

Falsk varebetegnelse
"Frost" er en typisk Disneyfilm for hele familien med sit flotte udstyr, sit festlige mix af humor, drama og kærlighed, og sin lykkelige slutning. Men det generer mig voldsomt, at Disneys så tydeligt i sin markedsføring understreger, at "Frost" er inspireret af H. C. Andersens eventyr Snedronningen. For mig at se, er det egentlig mest det berømte navn, de har taget til sig – måske for at få H. C. Andersens berømthed til at sprede lidt ekstra stråleglans over filmen. For de har mildest talt ikke fulgt den gamle digters eventyr. Absolut væsentlige dele af handlingen er meget anderledes. Og hvad der for mig at se er det værste: filmens budskab er helt anderledes end eventyrets. H. C. Andersen lader den lille heltinde overvinde alle vanskelighederne ved renhjertet at bede Fadervor og aftenbøn og afsynge salmelinjerne "Roserne vokser i dale. Der får vi barn Jesus i tale!". I filmen lader Disney deres heltinde vinde ved hjælp af magi og menneskelig kærlighed.

Ligeledes er Disneys definition af ondskab og kilden til den helt anderledes i filmen end i H. C. Andersens eventyr. Den gamle kristne digter ville rotere i sin grav, hvis han så denne udgave af sit gamle eventyr! Typisk Disney; de kører frem med det samme budskab, som de altid gør. Men kunne de så ikke have udeladt at klistre etiketten "Snedronningen af H. C. Andersen" på? Havde de udeladt den etikette, havde de fået fem stjerner af mig, men den falske varebetegnelse får en stjerne til at forsvinde. Og til forældrene: brug anledningen til at læse det rigtige eventyr op for børnene bagefter – for det er dels godt, og dels ret ukendt!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 7 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer