"Åh nej," tænker man. "Ikke en til af de der urealistiske lærerfilm, hvor læreren skal gå så grueligt meget igennem for til sidst at redde hele verden."
Og jo - det er en til i rækken af lærerfilm - som Døde Poeters Klub og "Mona Lisa Smile" - med et positivistisk menneske- og læringssyn. Det, der alligevel adskiller "Freedom Writers" fra andre film i genren, er, at den er autentisk. "Freedom Writers" er den sande historie om lærerinden Erin Gruwell (spillet af altid fantastiske Hillary Swank), der med visionær pædagogik og hjertevarme bryder med en hel skoleverdens indstilling til samfundets anarkister. "Freedom Writers" er historien om, at når man taler til kongen og dronningen i mennesker omkring sig, så frigiver det et vandfald af ressourcer og engagement - men det tager tid at gøre sig fortjent til den gensidige tillid, der er nødvendig, for at projektet kan lykkes.
Handlingen udspiller sig i Los Angeles midt i 90'erne - en by, der stadig er mærket af de store uroligheder, som Rodney King-sagen - en sort mand mørbanket af hvide politibetjente - kastede byen ud i i 1994. Erin Gruwell er ny lærer på en skole, der har gennemgået en kæmpe forvandling fra at være en prestigeskole til at være en skole med udfordrende elever. Skolen er forvandlet, men personalet er ikke fulgt med, så Erin Gruwell får klassen, ingen vil have, i klasseværelse 203. Klassen, der er splittet af bandekrig. Klassen, hvor blot én har hørt om holocaust. Klassen, hvor én IKKE er blevet skudt på. Klassen, hvor eleverne med tiden bare udebliver.
Den tysk-amerikanske psykolog Robert Rosenthal udtænkte sidst i 60'erne tesen om den selvopfyldende profeti, kaldet Rosenthaleffekten. Den går ud på, at menneskers adfærd påvirkes af de forventninger, som omgivelserne stiller til dem. Det er klassen i 203 et lysende eksempel på. Ingen har forventninger. De får ikke bøger, fordi de ødelægger dem osv. Resultatet er en klasse og et læringsmiljø, hvor intet fungerer. Den negative Rosenthaleffekt skal nedkæmpes, og Erin Gruwell går forrest i kampen mod forstokkede foresatte. Til kamp mod elevernes nedtrampede selvværd. Til kamp for et system, der ikke automatisk smider håndklædet i ringen, når arbejdet kræver mere end det forventede.
Det har naturligvis omkostninger undervejs, men resultatet kan stadig ses på www.freedomwritersfoundation.org. Hjemmesiden er hjemadresse for en organisation, som udsprang af Erin Gruwells arbejde med eleverne i klasseværelse 203. Formålet med organisationen er at samle penge ind til Freedom Writers Instituttet, hvis hovedformål er at udstyre undervisere med innovative læringsmetoder gennem workshops afholdt af bl.a. Erin Gruwell.
Så virkeligheden overgår den flig af filmen, som vi får indblik i. Og filmen er slet ikke dårlig. Der er flotte billeder og fremragende skuespilpræstationer. Der er scener, hvor pulsen stiger, og scener, hvor tårerne løber. Der er oneliners. Og for os, der er ansat til at undervise, er der masser af identifikation.
Erin Gruwell er en lærer, der er "blessed with a burden". Hun har fravalgt faderens forventninger om en advokatkarriere for at advokere for alles ret til at få en chance. Som hun siger (frit efter hukommelsen): "Jeg vil hellere forsøge at påvirke eleverne, mens der er muligheder. I retssalen er slaget tabt."
Filmen er kommet på dvd.