Fra forfølger til forfulgt

Filmen Paul, Apostle of Christ har to hovedtemaer om forfølgelse og den kristne tros troværdighed - temaer som også er aktuelle i dag. Baggrund, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Lars Dahle - 24.08.2018

Bibelbølgen fra Hollywood giver os mange film med kristent indhold. I påsken havde Paul, Apostle of Christ biografpremiere i USA. Faktisk er det første gang, Hollywood har produceret en spillefilm om apostlen Paulus. Filmen har imidlertid ikke været en stor succes hos det amerikanske biografpublikum, og den har også fået blandet modtagelse blandt anmeldere. Nogen kritiserer den for nogle steder at være for overtydelig og at have for mange bibelhenvisninger.

Alligevel er filmen værd at stifte bekendtskab med, særligt af to grunde. For det første vælger filmskaberne at have forfølgelse som et bærende motiv i historien om Paulus. For det andet fremhæves Lukas' hensigt med Apostlenes Gerninger som et væsentligt tema. Begge dele er engageret skildret, de er præcise rent historisk og er samtidig meget nutidige.

Filmens handling er henlagt til Rom år 67. Vi møder Paulus (James Faulkner) sidst i livet, dybt berørt af situationen som Neros dødsdømte fange. Med fare for sit eget liv, opsøger evangelisten og lægen Lukas (Jim Caviezel) Paulus i fængslet for at nedskrive fortællingen om hans liv. Den tredje hovedperson i filmen er fængslets romerske kommandant Mauritius (Olivier Martinez). I sit forhold til den mærkelige fange vakler han mellem hård pligtfølelse og sin egen retfærdighedssans. Samtidig præges Mauritius af sin datters alvorlige sygdom, noget som både fører til dyb fortvivlelse og rejser spørgsmål om romerske guder.

Kristenforfølgelse er altså det bærende perspektiv i filmen. Vi ser det på flere niveauer. Den forfulgte apostel sidder alene i fængselscellen og oplever flashbacks til tiden før sin omvendelse. Perioden som kristenforfølger bliver her skildret som værende Paulus' torn i kødet, noget som altså plager ham dybt. Til sidst finder apostlen fred i ordene, som vi kender fra Romerbrevet 5,20: "… og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større."

Store personlige omkostninger
Men kristenforfølgelse præger også filmens bredere handling. Vi møder en stærk skildring af Neros grusomme forfølgelse af de kristne i Rom, selv om dette rent filmisk er beskrevet med antydningens kunst. Menigheden i Rom - som i filmen er ledet af Akvila og Priskilla - står over for et svært dilemma. Skal de flygte og redde livet, eller skal de blive tilbage og redde liv? Her møder vi det, som måske er filmens stærkeste budskab, nemlig kaldet til at vælge kærlighedens opofrende vej på trods af personlige omkostninger.

Filmen er dermed en stærk illustration af Jesu ord til disciplene i Lukasevangeliet 6,27-28: "Elsk jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer. Velsign dem, der forbander jer, bed for dem, der mishandler jer." Med tanke på alle kristne verden over, som i dag lider for deres tros skyld, er filmen nærværende. Filmen er da også tilegnet den lidende kirke.

De forfulgte kristne i de første menigheder trængte til opmuntring, vejledning og et fast fundament for troen. Dermed er vi i gang med det andet centrale tema i filmen: Hvorfor skrev Lukas egentlig Apostlenes Gerninger? I forordet til sit evangelium siger Lukas, at hensigten er, at Theofilus - som er kommet til tro på Jesus - skal kunne "vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i" (Luk 1,4). Lukas lader denne intension få et tredelt udtryk. Han vil fortælle en troværdig historie om Jesus og apostlene, fremhæve at evangeliet om Jesus er et troværdigt budskab, samt bekræfte læsernes tro på Jesus som troværdig og legal.

Kristendom kontra romersk gudelære
Denne tredelte hensigt kommer tydeligt frem i denne Paulus-film. Vi møder en troværdig genfortælling af, hvordan kristenforfølgeren Paulus blev radikalt forandret gennem mødet med Kristus på vejen til Damaskus. Endvidere lægger filmen vægt på, at det kristne budskab om Jesus er sandt - i modsætning til samtidens romerske gudelære og kejsertilbedelse. Vi møder også en stærk understregning af det legale i at tro på Jesus som frelser og herre, også for kristne romere, som blev mødt med falske anklager om statsfjendtlig virksomhed.

Filmskabere har kunstnerisk frihed til at vælge fokus, vinkling og stof - også i bibelfilm. I denne film er det nogen steder gået ud over, hvad der historisk er sandsynligt, selv om kildematerialet i slutningen af Paulus' liv er højst begrænset. De fleste bibelforskere vil nemlig hævde, at det ikke er sandsynligt, at Akvila og Priskilla var i Rom år 67, og at Lukas ikke skrev Apostlenes Gerninger i Rom på netop det tidspunkt. Derimod er det historisk korrekt, at det kun var Lukas, som var til stede hos Paulus i fængslet.

Filmens to hovedtemaer er aktuelle også for os. Det tydelige fokus på kristenforfølgelse udfordrer os til at rette opmærksomheden på den lidende kirke verden over. Samtidig er Lukas' apologetiske intension med Apostlenes Gerninger altid dagsaktuel, uafhængig af trosfriheden i et samfund. Hver enkelt af os har til stadighed brug for at blive mindet om, at den kristne tro er pålidelig!

© snakkomtro.com (damaris.no)

Læs portræt af Jim Caviezel, der har hovedrollen i filmen.

Anmeldelse af filmen kommer 4. oktober, når den udkommer på dvd i Danmark.

---