• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Adventure

Fortryllet

Enchanted

Selvironisk familiefilm fra Disney, hvor fantasiverdenen overføres til virkeligheden.

AdventureAnimationRomanceFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2007
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Kevin Lima,
Medvirkende: Amy AdamsPatrick DempseyJames MarsdenSusan Sarandon,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 02.01.2008



Den gigantiske, amerikanske Disney-koncern har været leveringsdygtig i eventyr i mange år. Fantastiske og minderige tegnefilm som Snehvide, Askepot, osv. Eventyr, om prinsesser, prinser, drager, onde hekse, forgiftede æbler, osv. Vi kender efterhånden formularen for et godt eventyr.

Og det er lige netop denne forhåndsviden, Disney nu udnytter, i familiefilmen "Fortryllet". Hvad hvis man tog formularen for et tegnefilmseventyr og så, ved et magisk trylleslag, førte figurerne fra filmen ind i den virkelige verden – New York anno 2007? Det lyder specielt. Det er det også. Men det er specielt på den gode og sjove måde:

Filmen begynder som en almindelig tegnefilm. Prinsesse Giselle (Amy Adams) har et godt og trygt liv i Andalasia, en magisk tegneserieverden fyldt med musik og magi. En dag beslutter den onde dronning Narissa (Susan Sarandon) sig for at sende prinsessen bort til et sted, hvor livet er helt anderledes hårdt - nemlig til hverdagslivet i nutidens New York City. Den nye virkelighed er hård ved Giselle, indtil hun møder skilsmisseadvokaten Robert og hans lille datter.

Noget af det morsomme ved filmen er blandt andet, at man får et indblik i, hvor langt fantasien er fra virkeligheden. Her tænker jeg fx på de børn og teenagere som lever i en Disney-præget fantasiverden og drømmer om prinsesser og baller og som tror, man kan synge sig ud af enhver krise. Filmen "Fortryllet" viser på en perfekt komisk måde, hvor langt dette er fra virkeligheden. Og så alligevel ikke… for prinsessen, Giselle, får faktisk ført noget af eventyrmagien med sig ind i virkeligheden. På et tidspunkt får hun fx igangsat et stort, gigantisk sangnummer, hvor folk omkring hende spontant begynder at synge og danse.

Disney har puttet masser af selvkritik – eller rettere: selvironi – ind i filmen "Fortryllet". Den velkendte eventyrformular får et kærligt puf. Det er fx ret morsomt, når hovedpersonerne – prinsen og prinsessen – prøver at løse en konflikt i det moderne New York ved at synge. Det er morsomt at opleve den naivitet, de tilgår verden med.

Et andet eksempel, vi kender fra historien om Snehvide: Hun vil gøre rent i de syv dværges hytte, og til formålet tilkalder hun skovens dyr for at hjælpe. Det samme gør Giselle, i advokaten Roberts lejlighed. Men hvad hun får besøg af, i stedet for de nuttede egern, kaniner og fugle, er storbyens beskidte rotter, kakerlakker og duer. Det er temmelig morsomt – og rigtig godt fundet på af Disney.

Det er rart at se, at den store mediegigant kan selvironisere. Filmen "Fortryllet" er ikke en af de film, du bare MÅ se, men den har en vis berettigelse og den hører i hvert fald ind under kategorien "feel-good" film.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer