• THE OLD OAK nu på Viaplay udover filmstriben.dk og dvd

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • THE CONVERSATION nu på dvd

  • JOKER 2: FOLIE À DEUX i biografen

  • TEMA KRISTNE FILM fx. UNSUNG HERO

  • TEMA BIBELFILM fx TESTAMENTE: HISTORIEN OM MOSES

Nyheder

Flere Ringenes Herre-film på vej

Der er gode nyheder for fans af forfatter J.R.R. Tolkien og Ringenes Herre-universet. Der er flere nye film på vej, som både dykker ned i det velkendte fantasy-univers, men også går tæt på mennesket og forfatteren bag.

Nyheder
Produktionsår: 0
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Christian Thomsen - 21.05.2024



Variety skriver, at Warner Bros. har planlagt en ny film, som får premiere i 2026. Filmen vil fokusere på karakteren Gollum, som kendes fra både Ringenes Herre og Hobbitten-filmene. Arbejdstitlen er ”The Lord of the Rings: The Hunt for Gollum”, men det er stadig så tidligt i skrive-processen, at der ikke er detaljer ude om plottet. Skuespiller og instruktør, Andy Serkis, som portrætterede Gollum via motion-capture-teknologien i de foregående film, skal både instruere og gentage rollen som det plagede væsen, der ufrivilligt besættes af hersker-ringen. Det må formodes, at historien finder sted mange år før, Gollum møder Bilbo og Frodo. Peter Jackson, som instruerede de to populære trilogier i serien, skal producere filmen.

Venskab mellem Tolkien og Lewis
Angel Studios, som sidste år udsendte den meget omtalte Sound of Freedom, har ligeledes en film i støbeskeen, som henvender sig til fans af fantasy-universet. Crosswalk fortæller, at en film om venskabet mellem forfatterne J.R.R. Tolkien og C.S. Lewis er under udarbejdelse. De to havde et livslangt venskab, som bl.a. via læsegrupper på Oxford University, resulterede i gensidig respekt og inspiration for de to unge forfattere. Mens Tolkien skrev på bøgerne om Ringenes Herre, var Lewis i gang med fortællingen om Narnia-universet, som også sidenhen er blevet fortalt som både film og tv-serie. Der kendes endnu ikke flere detaljer om filmen, men co-founder af Angel Studios, Jordan Harmon siger: ”The film gives us a peek behind the minds of the great classics.”

Der er altså flere gode ting i vente for fans af universet. Der er endnu ikke en tidshorisont for filmen om Tolkien og Lewis, og Gollum-filmen forventes som sagt først at få premiere i 2026. Så lang tid behøver man dog ikke vente for at besøge Middle Earth og Rivendale. Til december får filmen "The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim" biografpremiere, og allerede 29. august får sæson 2 af Ringenes herre: Magtringene premiere på Prime Video.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer