OMKOSTNINGERNE VÆRD?
Den unge amerikanske instruktør Damien Chazelle er filmbranchens svar på Kong Midas fra den græske mytologi: Alt han rører ved, bliver til guld. Først var det Whiplash. Så var det La La Land og nu altså "First Man". Et imponerende CV for en instruktør født i 1985 og har instrueret seks film (2018). Chazelle er en mand for detaljen og han evner at få det bedste frem i de skuespillere, han instruerer.
Fragmenteret fortælling
De senere år har det været populært at lave film om rumfart: Gravity (2013), Interstellar (2014) og The Martian (2015) springer frem i hukommelsen. "First Man" er den velkendte historie om den første månelanding i 1969. Vi følger Neil Armstrongs rejse fra testpilot i 1961 til og med rejsen med Apollo 11 i 1969. Filmen bærer tydeligt præg af, at Chazelle og talentfulde Josh Singer, der har skrevet manuskriptet, har brugt lang tid på at interviewe Neil Armstrongs to nulevende sønner, for at have bedst muligt styr på detaljerne. Sønnerne har i interviews sagt, at "First Man" er det bedste portræt af deres forældre til dato. Det virker, som om Chazelle har valgt at lave nedslag i vigtige begivenheder i familiens historie – historier som har kunnet verificeres af familie og venner til Neil Armstrong. Det gør filmen lidt fragmenteret – nærmest som en novellesamling med det formål at fortælle en større historie.
Fantastisk præstation
Historien er kendt af de fleste, selvom vi i 2019 fejrer månelandingens 50-års jubilæum. Hvad der nok ikke er så kendt for det store flertal af biografgængere, er Neil Armstrongs tunge rejse mod den plads i historien, en plads som ingen kan tage fra ham, og de ord, som ingen vil glemme ham for.
Rollen som Armstrong spilles eminent af Ryan Gosling (La La Land, Blade Runner 2049, The Big Short). Hans udtryksfulde ansigt og på én gang lyse sind og sørgmodige øjne, passer perfekt til astronauten, som skal forholde sig til på den ene side døde kollegaer, voldsomme arbejdsbetingelser og dødsfald i familien, og på den anden side udsigten til at være den første mand på månen.
Flot modspil
Chancen for en velspillet hovedrolle stiger proportionelt, hvis medspillerne yder flot modspil. Det må i den grad siges at være tilfældet. Claire Foy, der indtil 2018 primært har gjort sig i tv-serier, må siges med "First Man" – og nærmest samtidigt premiere i rollen som Lisbeth Salander i sequellen til Stieg Larssons trilogi om pigen, der både legede med ilden og hadede kvinder – at få sit internationale gennembrud. Foy spiller rollen som Armstrongs altopofrende hustru, der binder den lille familie sammen. Hun gør det fremragende, uanset om hun skal portrættere den smertefulde kærlighed eller den omsorgsfulde veninde.
En anden rolle, som skal nævnes, er vennen Ed White, der spilles af varmt af Jason Clarke, der ellers i 2017 gjorde sig som en modbydelig nazist med jernhjerte i filmen The Man with the Iron Heart.
I det store perspektiv
I 1991 så Oliver Stones film "JFK" med Kevin Costner i hovedrollen de store lærreder. Kritikken lød dengang på, at Stone manipulerede med biografgængerne ved at indspille filmen i sort-hvid og blande hans film med dokumentariske optagelser.
I "First Man" nærmer Chazelle sig samme problemstilling. Dele af filmen er blevet efterbehandlet, så optagelserne fremstår grynede og nærmest dokumentariske. På imdb.com kan man under trivia læse, at Chazelle forskellige steder i filmen har ladet skuespillerne være i dialog med de oprindelige lydoptagelser fra NASAs kontrolcenter. I min optik giver det kun god effekt på oplevelsen.
Overordnet set er "First Man" en fremragende filmoplevelse. Jeg tog mig selv i flere gange af sidde i biografsædet med tilbageholdt åndedræt eller spændte muskler, fordi spændingen er så intens. I biografen er lyden overvældende. I den ene yderlighed får raketopsendelserne sæderne til at ryste, mens stilheden i rummet smitter af og giver en næsten andægtig stemning i biografsalen.
Det vil undre mig meget, om "First Man" ikke kommer til at tage flere Oscarstatuetter til uddelingen i februar 2019. Gosling skal belønnes med en Oscar og billedsiden fortjener ligeledes den gyldne statuette.
Skynd dig i biografen og se filmen, mens du kan. Hvis det er for sent, så se den alligevel. Du bliver ikke bare underholdt. Du bliver klogere. Og ja. Dét er et lille skridt for et menneske, men et stort skridt for menneskeheden.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.