• EN FLÆNGE I HIMLEN TV3 | 22-10-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK (Hytten)

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • TEMA Bibelfilm fx BEN-HUR

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk LAMMET

  • Genre: gyserfilm - fx NATTENS DÆMONER 2

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

Alle anmeldelser - Adventure

Find Dory

Finding Dory

AdventureAnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 årTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 103 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Andrew StantonAngus MacLane,
Medvirkende: Danske stemmer:Mette LisbyeTroels LybyHans Henrik Clemensen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 25.08.2016



TAG FAMILIEN MED I BIFFEN

Det er allerede længe siden, at komikeren og studieværten Ellen DeGeneres på amerikansk TV gjorde reklame for "Find Dory". Det er nemlig hende, der står for den engelske stemme til Dory, hvilket hun også gjorde i "Find Nemo". Så det er længe ventet, at filmen nu får premiere.

Filmen er en naturlig fortsættelse af "Find Nemo", og denne gang handler det om den stakkels fisk, Dory, som har problemer med korttidshukommelsen, og som pludselig i glimt begynder at huske sin opvækst og familie. Hun slår sig sammen med sine venner i forsøget på at finde familien – og selvfølgelig går det galt. Dory bliver væk fra dem, og så følger vi ellers hendes forsøg på at finde familien og vennerne, og vennernes ditto forsøg på at finde hende.

Taler til børn og voksne
Som altid, når Pixar laver film, er det store emner, der tages op. Og Pixar har altså denne helt særlige evne til at skabe historier, der på en skøn måde behandler emnerne, og på en måde, som taler til både børn og voksne.

Igen er det emner som identitet, familie og selvværd, der tages op, og der er masser af scener fra filmen, som vil egne sig til at blive vist fx som del af en prædiken.

Dory er fin at identificere sig med. Hun er glemsom, hun er ukoordineret, men hun har "bliv ved at svømme"-mentaliteten i behold, og derfor klarer hun igen og igen skærene. På den måde er hun rigtig god at identificere sig med.

Kunstig identifikation mellem dyr og mennesker
"Find Dory" er en smuk 2’er, og skal jeg komme med en enkelt anke, som også gør, at filmen ikke får 6 stjerner, så er det, at den sidste tredjedel simpelthen tager ideen med dyr, der på flere måder ligner mennesker, alt for langt ud:

Vi præsenteres i sidste del af filmen for en blæksprutte, der kører lastbil (!), og som indgår i en biljagt, efterfulgt af politiet. Jo, det er sjovt at se på, men jeg synes personligt, at identifikationen mellem dyr og mennesker her går alt for langt eller for vidt.

Men tag hele familien med og se "Find Dory", som har mange gode scener og vigtige emner, som er værd at snakke om bagefter.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies