Father Mother Sister Brother

Det er ikke i alle familieforhold det ægte og nære er centralt. Dette er omdrejningspunktet i Jim Jarmusch’s nye film. Drama, Komedie, 
Produktionsår: 2025
Varighed: 110 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Jim Jarmusch,
Medvirkende: Adam Driver, Cate Blanchett, Charlotte Rampling, Tom Waits,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 15.04.2026

DET FJERNE I DET NÆRE 

Jeg sad og smågrinede gentagne gange de første to tredjedele af filmen. Og jeg undrede mig umiddelbart over grinet, for filmen bevægede sig umådelig langsomt og handlingsløst afsted, og uden specifikt humoristiske indslag.

I første del af filmen, ”Father”, kører vi sammen med et voksent søskendepar ud til deres far, som de tydeligvis ikke har et nært forhold til, men dog føler sig forpligtet på at besøge i ny og næ. Faren synes at leve i temmelig usle forhold, i et nedslidt hus ude på landet, med meget små penge og intet at tilbyde børnene. Samtalen mellem dem er meget overfladisk, og der går ikke lang tid, før samværet løber ud. Da de er kørt afsted igen, rydder faren en række øjensynligt primitive forhold i huset ud, og pludselig fremtræder huset i glimrende stand, og selv skifter han gammelt, slidt tøj ud med smart, velsoigneret tøj. Han ringer til en kæreste og kører afsted i en lækker bil, som lå skjult udenfor under et plastikovertræk.

Relaterbart
I næste del af filmen, ”Mother”, befinder vi os i Dublin. To døtre med meget forskellige livsrytmer mødes hos deres mor, som er en vellykket forfatter. Også her løber vi ind i overfladisk samtale med fornemmelsen af en pæn portion uærlighed imellem dem. Og samværet løber ud i ren tavshed, mens døtrene og moren venter på en chauffør til den ene datter. Meget effektfuld udløb af den grundlæggende tomhed mellem dem.

Begge filmafsnit leverer noget meget menneskegenkendeligt: det flade, ret ligegyldige sociale samvær, som kan befinde sig et pænt stykke fra oprigtig ærlighed. Noget vi alle kan genkende i større eller mindre grad. Og givetvis kan mange også bekræfte, at det kan være sådan - selv i noget, der skulle repræsentere det nære forhold i familierelationen.

Kalder på eftertænksomhed
Man ville måske umiddelbart forbinde det med noget lidt sørgmodigt, men fremstillingen har en meget humoristisk klang i al sin afsløring af jævnlig tendens til overfladiskhed og usandhed.

Sidste og tredje del af filmen, ”Sister Brother”, åbner for det modsatte. Her mødes en søster og bror i Paris og ærligheden banker på.

I alle tre afsnit har en af personerne et meget dyrt Rolex-ur. I de første to afsnit bliver der af samme grund løjet om deres ægthed, for indehaverne har brug for, at de andre ikke skal tro, at man er velhavende. I det sidste afsnit lyves der ikke om urets ægthed.

Jeg tror, filmen afslører et grundmenneskeligt træk: Vores lidt for ofte manglende vilje til ligefremhed og ærlighed. Og det gør filmen altså vel at mærke med den ironisk-humoristiske tone, som på sin egen fornøjelige måde åbner vores sind for at bestræbe os på bedre tilgang til hinanden. Af samme grund oplevede jeg også sidste afsnit som lidt svag, fordi den mangler den ellers meget effektfulde ironisk-humoristiske tone. Afsnittet bevæger sig i en lidt kedsommelig retning.

Filmen er værd at se. ”Alt er så flygtigt,” siger en af personerne undervejs. Ja, hvis ikke vi tør træde frem overfor hinanden med mere ligefrem ærlighed og kærlighed, forbliver livet i bund og grund flygtigt.

 

 

 

---