Eric-Emmanuel Schmitt tvivler og tror

Filosoffen og dramatikeren Éric-Emmanuel Schmitt mødte Gud, da han fór vild i Sahara. Han måtte ensom og kold tilbringe natten under stjernerne. Film og folk, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 01.07.2011

Den 50-årige filosof og dramatiker Éric-Emmanuel Schmitt er en af Frankrigs mest succesfulde forfattere. Hans teaterstykker, romaner og noveller er oversat og opført i mere end 40 lande. I Danmark har Pia Rosenbaum haft stor succes på bl.a. Svalegangen i Aarhus med stykket Oscar og den lyserøde dame. En forestilling, hvor hun er alene på scenen og spiller alle roller. Stykket blev i 2009 filmatiseret: Oscar and the Lady in Pink, med bl.a. Max von Sydow og Michéle Laroque i hovedrollerne. Instruktion af filmen stod Éric-Emmanuel Schmitt selv for.

Fór vild i Sahara
Éric-Emmanuel Schmitt har skrevet drama, siden han var 16 år, men hans dramatiske talent blev for alvor forløst, da han på en vandretur fór vild på Mount Tahar i Saharas ørken. Han var kommet væk fra sine rejsekammerater.

"Jeg gik forrest, og jeg gik hurtigere og hurtigere. Det var, som jeg havde en aftale, jeg skulle overholde," fortæller han. Pludselig havde han mistet både orienteringen og sine kammerater og stod foran en kold og ensom nat i et af verdens mest øde områder. Uden drikke, mad og varmt tøj.

"Da det blev mørkt og hundekoldt, måtte jeg grave mig ned i sandet. Den nat, jeg tilbragte under himmelen og stjernerne, ændrede mit liv. Det var en mystisk oplevelse i udtrykkets religiøse betydning. Den nat mødte jeg Gud - en gud uden religion, for jeg havde ikke selv nogen religion. Det var en oplevelse af Gud som det absolutte, ikke Moses' gud eller Muhammeds gud. Bare Gud. Han må bestemt bo i ørkenen, for alle dem, der har været der, møder ham."

Opvokset i et ateistisk hjem
Efter oplevelsen i ørkenen begyndte Éric-Emmanuel Schmitt at skrive meget mere følelsesfuldt, hvor temaer om Gud, tro og eksistens fylder i stort set alle hans værker. I teaterstykket "Gæsten" får Freud besøg af en ubuden gæst, der påstår, at han er Gud. Freud hævder som bekendt, at Gud og religion er noget, mennesket selv har fundet på. Men psykoanalysens far begynder at tvivle. For hvad nu, hvis Gud alligevel er til?

Spørgsmålet om tro og tvivl er også et hovedtema i kriminalromanen Pilatusevangeliet, hvor Pontius Pilatus forsøger at finde Jesu legeme efter korsfæstelsen. Pilatus vil forsøge at hindre, at troen på den opstandne Kristus begynder at brede sig. Men først og fremmest søger han efter argumenter, som kan understøtte hans egen rationelle livsfilosofi.

"Pilatus' efterforskning er på mange måder min egen historie," siger Éric-Emmanuel Schmitt. "Jeg er født i en ateistisk, nærmest antiklerikal familie, og jeg betragtede derfor religion som noget dybt ligegyldigt. Jeg begyndte at læse filosofi med en ambition om at finde sandheden om verden, og om hvorfor vi lever. Og så fandt jeg ud af, at det kan filosofien ikke. Filosofien tilbyder nogle hypoteser. Det er jo filosofiens natur at stille spørgsmål og komme med nogle mulige forklaringer. Fra at være ateist blev jeg agnostiker, blandt andet efter at have læst Søren Kierkegaard. Og så var det, at jeg havde min oplevelse i ørkenen. Da jeg kom hjem, begyndte jeg at læse religiøse tekster. Det var de religiøse mystikere som Thérèse d'Avila, der optog mig. Mystikken blev min dør ind til troen. Filosoffen i mig nægter at tro, men han bliver hele tiden udfordret af den troende. Pilatusevangeliet handler om det moderne menneske, som afviser mystikken. Det er en bog, der henvender sig til ateisterne, og jeg hører ofte fra erklærede ateister, at de er blevet dybt berørte og rystede af at læse den."

Menneskets lod
Det usynliges cyklus består af fire bind: I Milarepa forsøger Éric-Emmanuel Schmitt at beskrive buddismen. I Monsieur Ibrahim og Koranens blomster handler det bl.a. om sufismen i islam, men med referencer til jødedom. I Oscar og den lyserøde dame er kristendommen i fokus, mens det fjerde bind, Noas søn handler om jødedom og kristendom.

"Tanken bag serien er, at alle religioner er respektable," siger Éric-Emmanuel Schmitt. "Ingen af dem er sande i rationel forstand på samme måde som to og to er fire. Men de er kilden til den indre, åndelige arkitektur, som netop er usynlig, og som består af følelser og værdier. De hjælper os til at bebo menneskelivet, som ellers er et tomt hus. Religionernes opgave er at hjælpe os med at affinde os med menneskets lod," siger Éric Emmanuel Schmitt.

"Den 10-årige Oscar affinder sig med, at han skal dø, takket være en besøgsven, der opfordrer ham til at skrive til Gud. Og monsieur Ibrahim hjælper Momo med at tilgive sine forældre, som har svigtet ham og forladt ham."

Monsieur Ibrahim og Koranens blomster blev filmatiseret i 2003 med den kendte egyptiske skuespiller Omar Sharif ("Doktor Ziwago") i hovedrollen. En rolle han i øvrigt modtog flere priser for.

Éric-Emmanuel Schmitt understreger, at han ikke ønsker at give svar. "Jeg prøver i stedet at stille spørgsmål, der er interessante for menneskeheden. Jeg vil ikke have publikum til at tænke som mig. Jeg vil have dem til at tænke med mig."

"Som intellektuel tvivler jeg. Men som menneske tror jeg," slutter Éric-Emmanuel Schmitt.

Kilder:
Mystikeren og filosoffen, Birthe B. Pedersen, Kristeligt Dagblad, 15. juni 2004.
Jeg er ikke den rette til at have sådan en oplevelse, Anne Bech-Danielsen, Politiken, 15. oktober 2006.

---