Journalister og kirkefolk har undret sig over, hvad det mon skyldes, at der netop i disse år dukker flere amerikanske og internationale biograffilm op, som i mere eller mindre grad sætter fokus på kristne eller bibelske temaer. Man kunne nævne film som f.eks. Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet, The Passion of the Christ, Bruce den Almægtige, Luther. Vi kunne også pege på Vejen til Betlehem - filmen om Jesu fødsel, som fik premiere 1. december. Hvad skyldes denne udvikling? Hollywood og filmbranchen har jo ikke just været kendt for deres varme følelser over for den etablerede kristenhed. Er Hollywood da gået i kloster?
Flere journalister peger på Mel Gibsons succes med "The Passion of the Christ" som en afgørende faktor for den nye trend. Andre taler om amerikanske konservative præsters påvirkning af filmindustrien ved at opfordre deres menigheder til at købe billetter til bestemte film, som stemmer overens med deres værdier. Nogle kommentatorer har også nævnt kristne pengemænds voksende indflydelse på Hollywood. Selv om de nævnte faktorer uden tvivl alle er medvirkende, er virkeligheden nu nok mere nuanceret end som så.
Film en del af kulturen
Hollywoods ændrede holdning kommer ikke ud af den blå luft. Bl.a. har kristne filmproducenter længe spillet en meget væsentlig rolle i amerikansk kirkeliv. Efter Anden Verdenskrigs slutning opstod der en lang række kristne filmproducenter, hvoraf Billy Grahams selskab World Wide Pictures var en af de mest prominente. Selskabernes primære marked var de amerikanske kirker, hvor filmvisninger på bl.a. lejre, menighedsaftener, ungdomsmøder og søndagsskoler var en levende del af kulturen. Disse film nåede med enkelte undtagelser aldrig ud over det kristne marked, men ikke desto mindre var det et meget stort og veludviklet marked, som også europæisk kirkeliv nød godt af. Problemet for flere af de kristne filmproducenter var, at de nok havde budskabet, men ikke altid formåede at skabe kunstnerisk kvalitet.
Med indførelse af ny teknologi, i form af billige videomaskiner og udgivelse af biograffilm på video eksploderede det kommercielle videomarked i begyndelsen af 80'erne. Problemet for de kristne producenter var, at antallet af videoudlejninger og det økonomiske afkast slet ikke kunne måle sig med den tidligere omsætning på udlejning af 16 mm film. Situationen medførte en negativ udvikling for hele den kristne filmproduktion og distribution. Distributørerne havde ikke så stor omsætning som tidligere, og dermed modtog producenterne ikke den nødvendige licens til at sætte nye produktioner i gang. For mange amerikanske producenter og ligeså flere europæiske betød den nye situation en krise, som de fleste ikke overvandt.
Sideløbende med udviklingen i den kristne filmbranche voksede der en bevægelse frem blandt kristne kunstnere, filmfolk og erhvervsfolk som bl.a. var inspireret af forfatteren Bob Brinner, der skrev bogen "Roaring Lambs".
Kristne gør en forskel i samfundet
Brinners hovedpointe er, at kristne ikke skal isolere sig i kirken, men være en del af det kulturelle miljø og gøre en forskel der. "Brølende lam" er - ifølge Brinners terminologi - kristne, som er effektive og troværdige lige der, hvor de befinder sig i dagligdagen: I hjemmet, på arbejdspladsen, på teateret, i kirken. De gør en positiv forskel i samfundet ved at være rollemodeller og arbejde for positive alternativer i deres samtid.
I et interview med www.hollywoodjesus.com fortæller Dennis Clauss - producenten af Bonhoeffer – de sidste skridt og "Luther" - at han og holdet bag de to film var stærkt inspireret af filosofien i Brinners bog. Af samme årsag var det vigtigt for ham, at hele produktionsteamet bestod af en blanding af både kristne og ikke-kristne.
Men Dennis Clauss er ikke bare en enlig svale i filmbranchen. Vi kunne nævne folk som Tom Shadyac (Patch Adams, "Bruce den almægtige"), Scott Derrickson (Besat - The Exorsism of Emily Rose, Land of Plenty), Mike Rich (Finding Forrester, Radio, The Rookie, "Vejen til Bethlehem") Ralph Winter, ("X-Men", "Star Trek" og mange flere) Eric Till ("Bonhoeffer - de sidste skridt", "Luther"), Bart Gavigan ("Luther", End of the Spear). Flere af de nævnte filmtitler er anmeldt på filmogtro.dk.
De vandt retten til at blive hørt
Disse folk med meget forskellig kirkelig baggrund gik ind i filmbranchen på branchens og filmkunstens egne betingelser. I begyndelsen arbejdede de for andre, men som tilliden til dem og anerkendelsen af deres arbejde voksede, kunne de i højere grad selv vælge deres projekter. De havde gennem deres faglige og kunstneriske kvaliteter vundet sig retten til at blive hørt.
Englænderen Bart Gavigan er ét godt eksempel på denne udvikling. Gennem en årrække var han en værdsat konsulent for mere kendte instruktører og producenter. Gennem mange år arbejdede han med andres manuskripter, men er gennem de senere år trådt mere og mere i karakter i eget navn.
Tom Shadyac er et andet eksempel. Han begyndte sin karriere som stand up komiker og "joke writer" for Bob Hope, men arbejdede sig op gennem systemet og slog for alvor igennem med "Bruce den almægtige" med Jim Carrey i hovedrollen. I dag er Shadyac respekteret for sit komiske og kunstneriske talent, og er i øvrigt på vej med en efterfølger til "Bruce den almægtige".
Disney indledte et samarbejde
Narniafilmen er heller ikke opstået, fordi Disney pludselig er blevet religiøs. Med til historien hører bl.a., at Disney indledte et samarbejde med Douglas Gresham, C. S. Lewis' stedsøn og har produceret filmen i samarbejde med Walden Media, der ejes af Phillip Anschutz, en konservativ kristen millionær.
Med til billedet hører selvfølgelig også, at flere amerikanske selskaber med 20th Century Fox i spidsen har fået øjnene op for, at det amerikanske kirkemarked er lukrativt og derfor satser på de kristne som et vigtigt segment for deres film. 20th Century Fox har startet selskabet FoxFaith, som målretter sine film til det kristne publikum.
Det er svært at vurdere, hvor holdbar denne holdingsændring i Hollywood vil være, men meget tyder på, at det ikke bare vil være en kortvarig bølge. Spændende bliver det imidlertid også at se, hvilke konsekvenser den nye trend får set ud fra både en kunstnerisk og en teologisk synsvinkel.
Kilde: Kronik i Kristeligt Dagblad 29. november 2006.