Den 2. juli har Narnia-filmen Prins Caspian premiere i danske biografer. Forgængeren Løven, heksen og garderobeskabet blev fantastisk modtaget af publikum og blev dermed også en enorm økonomisk succes. Indtil nu har filmen indtjent ikke mindre end en milliard dollars. Så der er noget at leve op til for "Prins Caspian"!
I et interview på christianitytoday fortæller C.S. Lewis' stedsøn og co-producer af "Prins Caspian" om sit indtryk af den første redigerede version af filmen:
Du har for nylig set en rå redigering af "Prins Caspian". Hvad tænker du om den?
Det er en fabelagtig film. Jeg er meget, meget tilfreds. Det er en film, som måske i endnu højere grad skildrer det centrale budskab i "Prins Caspian". Det er en tilbagevenden til sandhed, tro og retfærdighed efter tusind års korruption i Narnia. Jeg bryder mig næsten ikke om at sige det, men jeg synes, det er en bedre film end "Løven, heksen og garderobeskabet". "Prins Caspian" begyndte med en tyndere historie end "Løven, heksen og garderobeskabet", men det er sandsynligvis endt at blive en bedre film.
Hvorfor synes du, at "Prins Caspian" er en tyndere historie?
Bogens handling har ikke samme potentiale som "Løven, heksen og garderobeskabet", der er baseret på den største af alle fortællinger. Den kan man ikke overgå. Ser vi på "Prins Caspian" fra en filmskabers synsvinkel, er det dybest set én lang vandring gennem skoven, som afsluttes med et stort slag. Det ville ikke fungere i en film.
Vi havde nogle vanskeligheder med at få "Prins Caspian" til at fungere som film. I bogen ankommer børnene til Narnia, hvor de alle sætter sig omkring bålet. Her fortæller dværgen Trumpkin historien om Caspian, hvilket betyder, at børnene kun er med i halvdelen af bogen. Hvis vi lavede det som film, ville filmens hovedpersoner ikke være med i halvdelen af filmen. Det fungerer ikke som film.
Men Trumpkins historie lægger op til en handling med flashbacks. Siger du, at I ikke ønskede at undvære børnene, mens I fortæller Caspians baggrundshistorie?
Problemet ville være, at vi ville have to meget forskellige historier med hver sit tidsforløb. Derfor ville vi ende med en halv film, som handler om Caspians historie, mens børnene pludselig igen dukker op i filmens handling. Vi blev nødt til at integrere både børnene og Caspian på en måde, der får historien til at fungere, og det synes jeg, at manuskriptforfatterne på forunderlig vis har formået.
Hele interviewet kan læses på christianitytoday.
I øvrigt er det værd at bemærke, at der er væsentlige paralleller mellem forfatteren C. S. Lewis' liv og prins Caspian. I bogen om sin stedfar, C. S. Lewis – et personligt portræt, nævner Douglas Gresham, at Jack (som han blev kaldt) holdt meget af Lizzie Endicott, en irsk kvinde, der var barnepige for Jack og hans ældre bror, Warnie. Specielt holdt Jack af, når Lizzie fortalte gamle irske folkeeventyr og historier om gamle tiders fe-folk.
I bogen Prins Caspian finder vi en lignende beskrivelse: "Caspian holdt mest af sin barnepige, og skønt han (fordi han var prins) havde masser af herligt legetøj, der kunne gøre næsten alt andet end lige at tale, holdt han allermest af den sidste time på dagen, hvor alt legetøjet blev lagt tilbage i skabene og barnepigen fortalte ham historier." – Historier om gamle dage, hvor der i Narnia var en overflod af dværge, fauner og talende dyr.
En af de første ting, vi lærer om prins Caspian, er, at hans mor døde, og at hans onde onkel Miraz i hemmelighed havde dræbt hans far. Lewis mistede også sin mor meget tidligt. I modsætning til Caspian, havde Lewis sin far indtil han blev voksen, men forholdet mellem dem var meget reserveret og følelsesmæssigt fjernt. Det indebar, at den unge Lewis, ligesom Caspian, var overladt til sig selv.
Devin Brown, der er professor og forsker i C. S. Lewis, hævder i sin bog Inside Price Caspian (Baker 2008) at af alle personer i Narnia-universet kommer prins Caspian nærmest Lewis selv. Ja, at bogen og personen Caspian har biografisk karakter.