• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • I biografen WONDER

  • Næstflest solgte biografbilletter i DK 2017 SKØNHEDEN OG UDYRET

  • På dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00 & 24-01-18 | kl. 22.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

Alle anmeldelser - Drama

En ny chance til Larry Crowne

Larry Crowne

DramaKomedieRomanceFilmstriben.dk
Produktionsår: 2011
Varighed: 98 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Tom Hanks,
Medvirkende: Tom HanksJulia RobertsBryan CranstonGugu Mbatha-Raw,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 18.05.2012



Der står Tom Hanks over det hele. Tom Hanks er den ene af manuskriptforfatterne, og han er den ene af producenterne. Tom Hanks er instruktør og Tom Hanks har hovedrollen. Han er bedst som skuespiller (fx Forrest Gump, Ekstremt højt og utrolig tæt på). Han er rimelig som instruktør, og manuskriptet har sine lyse øjeblikke, men det er stort set uden udfordringer. Handlingen er jævn og rimelig forudsigelig uden særlig spænding. Når det alligevel er en film, vi godt kan finde på at se igen engang, skyldes det den stille humor og ægte menneskelighed, der bærer hele vejen.

Der er stort set ingen ubehagelige skurke, lige bortset fra indledningsscenen, hvor tre personer meddeler den hårdtarbejdende Larry, at han desværre er fyret fra supermarkedet. Han troede, de kaldte ham ind for at fortælle ham, at han igen var blevet udnævnt til månedens medarbejder. Men de må med beklagelse skille sig af med ham, for han har aldrig taget nogen eksamener. Han er uddannelsesmæssig helt blank, og derfor har han - ifølge butikskædens ufravigelige politik - inden muligheder for at avancere. Og kan man ikke avancere, er der ikke plads til én. Fyringen og begrundelsen virker noget fremmed, men man sluger en del, når nu det foregår i USA.

Efter fyringen og et møde med bankrådgiveren, der ikke er særlig opmuntrende, og en bemærkning til naboen, der antyder, at Larry tidligere er blevet skilt, begynder det hele at vende. Han begynder på det snoldede lokale universitet, hvor han vælger økonomi og retorik. På universitetet kommer han i kontakt med en hyggelig ungdomsgruppe, der er halvt så gammel som ham. De inkluderer ham i deres scooterklub, rydder op i hans lejlighed, giver ham ny frisure, ændrer hans tøjstil og lærer ham lidt om at, "min kæreste må du godt forelske dig i, men ikke røre".

På universitetet undervises han af to voldsomt karikerede professorer. Den ene er Mercedes Tainot (Julia Roberts), der lever i et meget utilfredsstillende ægteskab. Selv om der er to fallerede ægteskaber, er der også gode bemærkninger om troskab og ærbarhed. Filmen lægger ikke op til løse forbindelser, og der er absolut ingen upassende seksuelle scener.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies