• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

En Jern Henrik jul

A Dennis the Menace Christmas

Det lykkes ikke at skabe en nær så sjov og familiehyggelig efterfølger til den oprindelige "Jern Henrik", som formålet har været.

DramaKomedieFamiliefilmTEMA Familiefilm jul
Produktionsår: 2007
Varighed: 82 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Ron Oliver,
Medvirkende: Robert WagnerLouise FletcherMaxwell Perry Cotton,
Stikord:
 Jul,










Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 13.12.2013



Den første film om Jern-Henrik, fra 2003, var ganske sjov, først og fremmest på grund af skuespilleren Walter Matthaus fine præsentation som Henriks gnavne nabo. Derfor har man selvfølgelig lavet en efterfølger, i form af julefilmen "En Jern Henrik jul".

Filmen handler naturligvis stadig om stakkels 6-årige Jern Henrik, som må være det amerikanske svar på svenske Emil fra Lønneberg. I denne film er fokus på julen, og historien låner ideer og indslag fra den velkendte historie Et juleventyr om den skrækkelige Scrooge, som hader julen, men som får besøg af julens tre ånder, der viser ham, hvor vigtigt det er at holde jul.

Det lyder jo jule-hyggeligt alt sammen, men filmen falder fuldstændig til jorden, fordi man har skiftet samtlige skuespillere ud. Især er det gået helt galt med valget af den sure nabo, som nu spilles af Robert Wagner. Han har slet ikke den fantastiske gnavenhed, som Walter Matthau er en mester i at spille – både i den oprindelige "Jern Henrik" og i "Gnavne, gamle mænd" (1993). Den nye skuespiller, Robert Wagner, er alt for stille og forsagt, og det virker kunstigt, når han enkelte gange forsøger at puste sig op og være vred.

Filmen "En Jern Henrik jul" er tydeligvis et kommercielt forsøg på at vride flere penge ud af historien om Jern Henrik, men det lykkes overhovedet ikke.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer