En genert mesterinstruktør

Den generte, amerikanske mesterinstruktør Terrence Malick er aktuel med sin film "To the Wonder", men hvem er han egentlig? Bliv lidt klogere i denne portrætartikel. Film og folk, 
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

---

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 19.06.2013

Filminstruktøren Terrence Malick er ikke sådan at blive klog på.

Han har ikke produceret ret mange film i sin lange karriere. Hans film kan for den almindelige biografgænger opleves som komplekse, fordi de har flere lag uden åbenbar logik. Malick hjælper heller ikke selv til med at tolke sine film, for han giver stort set aldrig interviews og afviser at blive fotograferet. Samtidig er han meget genert og tillige meget lukket omkring sit privatliv.

Malick har arbejdet både som instruktør, manuskriptforfatter, scriptdoktor og producer. Han har modtaget masser af opmærksomhed for sit arbejde og flere af hans film regnes i dag af førende filmkritikere verden over for mesterværker. Den tynde røde linie vandt 'Den gyldne Bjørn' ved Berlinfestivalen og var nomineret til en Oscar for bedste manuskript og bedste instruktør. The Tree of Life blev hædret med 'De gyldne palmer' ved Cannes filmfestivalen i 2011.

Filosofi og film
Terrence Malick blev født den 30. november 1943 i Ottawa, Illinois. Han er søn af Emil og Irene Malick. Faren var geolog og er søn af en kristen, assyrisk-libanesisk familie, der emigrerede til USA. Malick studerede filosofi på Harward University og fortsatte studierne i England i 1965 på Magdalen College i Oxford – i øvrigt det universitet, hvor C.S. Lewis var lektor, inden han i 1954 blev professor i Cambridge. Målet for Malick var en doktorgrad i filosofi, men han gennemførte ikke studiet, angiveligt fordi han blev uenig med sin studievejleder. Tilbage i USA underviste Malick i filosofi på Massachusetts Institute of Technology. Sideløbende arbejdede han som freelancejournalist for Newsweek, The New Yorker og Life. Siden fortsatte han på American Film Institute Conservatory, hvor han afsluttede med en Master i filmproduktion.

Biografiske elementer i Malicks film
Malick giftede sig i 1985 med franske Michele Morette. Når dette er en vigtig oplysning, skyldes det, at Malicks nye film To the Wonder bl.a. foregår i Paris og tydeligvis indeholder biografiske elementer fra Malicks kærligheds- og voksenliv - ligesom den forrige film "The Tree of Life" indeholdt oplevelser fra hans barndom og opvækst. Malick flyttede til Paris i begyndelsen af 80'erne, hvor han forelskede sig i Michele, der havde en datter fra et tidligere forhold. Michele og Terrence blev skilt i 1998, hvorefter Malick giftede sig med sin skolekæreste Alexandra, som spillede dronning Anne i Malicks film The New World fra 2005.

Malicks første spillefilm var "Badlands" fra 1973 med Martin Sheen og Sissy Spacek i hovedrollerne. I 1978 udkom Himlen på jorden med bl.a. Richard Gere, Brooke Adams og Sam Shepard. Tyve år senere fulgte antikrigsfilmen "Den tynde røde linie", hvor Malick samlede et stærkt hold af kendte filmstjerner: James Caviezel, Sean Penn, Nick Nolte, George Clooney og John Travolta. I 2005 var turen kommet til "The New World", mens det foreløbige højdepunkt blev nået med "The Tree of Life" i 2011.

Modsat sine første år er Malick i sin karrieres efterår tilsyneladende blevet grebet af et sandt arbejdsraseri. I juli har "To The Wonder" premiere i Danmark. Men ikke nok med det, manden har angiveligt to-tre andre film i produktion, bl.a. Knight of Cups (2015) og "Voyage of Time: Life's Journey", med amerikansk premiere december 2016.

Malicks yndlingsfilm
Trods sin modvilje mod at optræde i mediernes søgelys, indvilgede Malick undtagelsesvist i at medvirke i et interview under filmfestivalen i Rom i 2007. Men også her havde han sine forbehold: Malick ønskede kun at medvirke på betingelse af, at hans egne film ikke blev diskuteret, samt at der hverken blev optaget lyd eller video. Interviewet skulle alene have fokus på hans italienske favoritfilm. Filmmanden Edoardo Nolfo var til stede under interviewet og lavede efterfølgende et referat på sin blok. Her følger et uddrag:

I forbindelse med interviewet viste man bl.a. et klip fra en film af den italienske skuespiller Totò om en erfaren tyv, spillet af Toto, der forsøger at lære nogle unge fyre, hvordan man begår et sikkert indbrud.

"Det var den første Totò-film som kom til USA," fortæller Malick. "Jeg er en stor fan af Totò - hans ansigt udstråler en særlig kærlighed, glæde og lykke, ligesom Roberto Benigni. Benigni er den sande arvtager efter kunstnere som Totò og Charlie Chaplin.

"Det næste klip er fra en film af Pietro Germi. Filmen handler om en gammeldags italiensk far, der beslutter at give sin datter husarrast, fordi hun ikke vil opfylde hans ægteskabelige planer med hende. Filmscenens grundtone er en blanding af drama og komedie.

Glæde, humor og uskyld
Men hvad er det, Malick elsker ved denne film? "Det er glæden, den uskyldige kvalitet, som den udstråler ... dens humor er en fejring af uskylden, som vi ikke rigtig møder længere.

"Den næste scene er fra Federico Fellinis "The White Sheik": Om en provinspige, der kommer til byen på udkig efter en såkaldt "hvid sheik" - en lokal charlatan, der kan lide at klæde sig i fancy og eksotisk tøj. Brutalt snor den smarte bedrager pigen om sin lillefinger – i en scene, hvor humor blandes med surrealisme – en stil som er så karakteristisk for Fellini.

"Igen, den varme humor og uskylden i scenen appellerer i høj til mig", siger Malick. Jeg føler med provinspigen. Denne uskyldige karakter, der så mesterligt bliver snydt af svindleren, som kalder sig selv den hvide sheik."

Chaplin, Benigni og Totò
Scenen foregår i et smukt italiensk fyrrekrat, hvor Fellinis kamera kærligt dvæler ved træerne og vegetationen, som indrammer scenen. Scenen har nogle af de elementer, som gør, at man ikke kan lade være med at sammenligne den med den respekt og hengivenhed for naturen, som skildres i flere af Malicks film – måske i særlig grad i "Den tynde røde linie".

Analogien er heller ikke gået sporløst hen over de to journalister, som derfor spørger ind til emnet, hvortil Malick svarer: "Absolut -  denne ultra-realistiske måde, hvorpå naturen er præsenteret i denne scene med mange træer og fugle, tiltaler mig virkelig. Det tilføjer endnu mere uskyld til scenen og symboliserer effektivt pigens renhed og hendes opfattelse af verden som uspoleret. De hyper-romantiske og naturlige omgivelser symboliserer det håb, som folk fra provinsen har, når de flytter til en storby.

"Den hvide sheik spilles af Alberto Sordi, konge af italiensk komedie mellem 50'erne og 80'erne. "Han var stor," siger Malick. "Hans ansigt lyste af glæde og uskyldighed, ligesom Chaplin, Benigni og Totò ... han gør dig til et barn igen."

Naturen og universets skønhed
Interviewet antyder nogle af de temaer, som Malick holder af at rejse i sine film: Smukke, langsomme og meditative billeder af naturens og universets skønhed – en bølgende græsmark, træer, fugle, fredfyldte eller oprørte vandløb, drivende skyer mod den blå himmel, smukke hænder, et forelsket par osv. Men scenevalget har ofte et dybere perspektiv. Næsten alle Malicks film handler til en vis grad om "det tabte paradis" - om afstanden mellem Gud og mennesker og de deraf følgende ufuldkomne relationer mennesker imellem. Derfor rejser Malick ofte spørgsmål om nærhed og afstand til Gud som Skaberen og opretholderen, om tro og tvivl, skyld og uskyld – ofte med mere eller mindre tydelige referencer til kristendom, Bibelen og store tænkere som Kierkegaard, Heidegger og Dostojevskij. Malick lader ofte en af sine karakterer være fortællerstemme og bruger desuden musikken til at understrege eller forstærke den enkelte scene.

Skal man komme lidt tættere på Malick som menneske, er hans gode ven skuespilleren Martin Sheen en vigtig kilde: Sheen kalder i sin biografi Along the Way Malick en sand intellektuel med en umættelig tørst efter kundskab. Samtidig betegner han Malick som et dybt spirituelt menneske og en hengiven anglikaner, der trods sin fine humoristiske sans er enorm indadvendt og genert.

Et afgørende møde i Paris
Martin Sheen var over en årrække blevet afhængig af alkohol. "Med optagelserne af "Dommedag nu" begyndte jeg en rejse, som kulminerede i Paris i 1981", siger Martin Sheen. "Det var her, jeg blev i stand til at hanke op i det hele – min familie, min karriere, mit nedbrudte liv. Jeg arbejdede på det tidspunkt med en lille film i Paris, men min familie kunne ikke være med på grund af skole og andre ting. Jeg havde derfor god tid til at vandre rundt og reflektere over alt det, der var gået galt, og så løb jeg ind i Terrence Malick. Jeg havde kendt ham siden 70'erne og optagelsen af "Badlands". Han er et veltalende og spirituelt menneske, og han blev en slags åndelig vejleder for mig gennem flere måneder. Når jeg ikke arbejdede, talte vi sammen i en uendelighed. Vi talte om spiritualitet, filosofi og den åndelige rejse."

"Terry Malick talte fire sprog, og jeg kunne ikke pege på en bog, han ikke havde læst", siger Martin Sheen. "Jeg blev hans uformelle uddannelsesprojekt. Han lærte mig at bruge metroen og tog mig med på ture til Ile Saint-Louis og Ile-de-France. Han introducerede mig for den berømte engelsksprogede boghandel Shakespeare & Company ved Seinen, hvor han fandt bøger, jeg skulle læse. Af og til mødtes vi i Saint-Germain-des-Prés, den ældste kirke i Paris, hvor en gruppe lokale musikere havde uformelle karismatiske samlinger. I et hjørne af katedralen sang, spillede og bad de på fransk. Terry elskede at høre deres smukke stemmer fylde rummet, og i lange perioder kunne vi lytte i bare henrykkelse.

En dag i Shakespeare & Company, købte han bogen Brødrene Karamazov til mig. Som en stor fan af Dostojevskij - og specielt denne bog - sagde Terry: "Læs denne bog. Jeg tror, den vil gøre noget ved dig."

Moralske og etiske dilemmaer
"Jeg havde aldrig læst Dostojevskij før, men straks var jeg fascineret af de etiske og moralske dilemmaer, som Fyodor Pavlovich Karamazov og hans sønner blev udsat for. Terry bad mig læse den flere gange. Bogen holdt mig vågen flere nætter. Efter læsningen, henvendte jeg mig til en præst og fortalte ham, at jeg gerne ville vende hjem. Han så på mig på en måde, som bare sagde, "det er lige mig". Han bad mig vende tilbage næste formiddag.

Terrence Malicks menneskelige og åndelige vejledning af Martin Sheen fik afgørende betydning for Sheens fremtid. Sheen slutter sin beretning med følgende:

"Jeg forlod skriftestolen og satte mig på kirkebænken for at reflektere. Jeg havde netop bekendt hele sandheden om de sidste mange år af mit liv, og absolutionen blev givet uden tøven og uden fordømmelse. Gradvist blev hele mit sind overvældet af en følelse af frihed og tryghed. Jeg var vendt tilbage til det sted jeg kom fra. Jeg forestillede mig, at den fortabte søn må have følt det på samme måde, da han på sin hjemrejse øvede sig i at sige undskyld, men alene blev mødt af en far, som elskede ham betingelsesløst. Sønnen blev budt velkommen med åbne arme. Der blev ikke stillet spørgsmål, og han blev heller ikke mødt med nogen form for fordømmelse.

Jeg havde netop taget det første skridt af en lang og kompliceret rejse, som ville ændre mit liv, men det begyndte med, at Terrence Malick havde tid til mig og så, hvad jeg havde behov for."

---