• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx FOR GREATER GLORY: The True Story of Christiada

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • FLIGHT TV3 | 28-11-17 | kl. 23.15

  • DEAR JOHN DR3 | 23-11-17 | kl. 14.55 - hører til mest romantiske film

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON

Alle anmeldelser - Komedie

En ganske rar mand

En ganske snill mann

Komedie
Produktionsår: 2010
Varighed: 90 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Hans Petter Moland,
Medvirkende: Stellan SkarsgårdBjørn FlobergGard B. EidsvoldJorunn Kjellsby,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Michael Agerbo Mørch - 17.01.2012



Ulrik har afsonet en fængselsdom på 12 år for at have skudt sin kones elsker, og nu vender han tilbage til friheden. Og det er ikke så let. Hurtigt kommer han i kontakt med sit gamle, kriminelle miljø og får en ussel kælderlejlighed hos en mildest talt underlig kvinde. Det lykkes ham at få et job som mekaniker på et lokalt værksted, og endelig får han igen kontakt med sin søn Geir, som godt nok har fortalt sin gravide kæreste, at faren er død. Handlingen udspiller sig i spændingsfeltet mellem på den ene side at hævne sig på den mand, som i sin tid angav ham og dermed var skyld i fængslingen, og på den anden side at tilgive og leve et almindeligt liv som far (og farfar).

I den fotografiske verden er begrebet HDR blevet hot inden for de seneste år. Forkortelsen står for High Dynamic Range og beskriver en teknik, som kunstigt har gjort farverummet mere nuanceret end virkeligheden. Det er rigtig flot, når det er lavet rigtigt, og da jeg så "En ganske rar mand", sad jeg hele vejen igennem og tænkte på, at netop denne film faktisk kunne ses som en særdeles vellykket HDR-film! Ikke at jeg tror, at det er denne teknik, man har anvendt, men oplevelsen af filmen svarer meget til det, man ser i gode HDR-fotos. Så det er en rigtig flot film rent teknisk. Læg særligt mærke til de mange scener, hvor Jensens Mercedes 280 SEL fra 80'erne er med. Flot filmteknik rigtig mange steder!

Og hvorfor så kun tre stjerner? Teknisk set burde "En ganske rar mand" have fem stjerner, men når jeg alligevel trækker en del fra, så skyldes det flere ting. Sproget i filmen er irriterende fyldt med eder og forbandelser. Bandeord opfattes helt sikkert som en naturlig del af miljøet, som filmen beskriver, men her kammer det efter min mening over og bliver dumt at høre på. Og så er der en række samlejescener, som måske nok virker komiske i sammenhængen, men som også ender med at blive for meget. Ulriks udlejer viser sig at være ret sexgal, og mens hun og Ulrik gennemfører akten på Ulriks seng, råber hun ord som "Jesus! Kristus!", "Gud i himlen!" og tilsvarende, hvilket jeg heller ikke kan se det morsomme i. Ulrik får i øvrigt tilbudt sex fra både sin ekskone og sin nye kollega også, og skildringen af disse forhold er naturligvis karikerede i en komedie som denne. Skal man afslutningsvist nævne en enkelt meget fin detalje, så er det de gange, hvor Ulriks chef pludselig speedsnakker - og faktisk også formår at sige noget, der er bare lidt fornuftigt!

Okay, filmen her er en komedie, og som sådan fungerer den også ganske fint. Den er flot produceret og castet, men de nævne minusser trækker meget ned i den samlede vurdering. Efter min mening findes der ganske enkelt mange andre film, som jeg hellere vil anbefale dig at se!



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies