• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

  • THE APPRENTICE i biografen

Nyheder

Efterfølger til The Passion of the Christ

Mel Gibsons kendte film "The Passion of the Christ" får nu endelig en efterfølger. Skuespilleren Jim Caviezel spiller igen Jesus, og filmen får premiere i 2022.

Nyheder
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Johan Schmidt Larsen - 11.11.2020



Nu skulle det være sikkert: Mel Gibsons succesfilm The Passion of the Christ fra 2004 får langt om længe en efterfølger. Producenter, manuskriptforfattere, teknikere og skuespillere har sammen med instruktøren Mel Gibson arbejdet på det ambitiøse projekt i flere år. Ifølge Jim Caviezel er filmen godt undervejs. Caviezel spillede Jesus i den første film og gør det også i den kommende film.

"Mel Gibson har lige sendt mig tredje draft (prøveversion) af filmen," afslører Caviezel i et interview med Breitbart News Daily. "Filmen kommer og hedder "The Passion of the Christ: Resurrection", og det bliver den største film i verdenshistorien."

Caviezel er kendt for både sin faglige stolthed og for sin hengivne katolske tro. Derfor gjorde det også dobbelt ondt, da både han og Mel Gibson mødte stor kritik for deres engagement i filmen.

Blev sortlistet af filmstudierne
I interviewet blev Caviezel spurgt til filmstudiernes påståede sortlistning af ham som skuespiller efter filmens premiere. Skuespilleren forklarede, at han "ikke havde noget andet valg" end at "forsvare" sin tro i kølvandet af filmen. "Jeg var nødt til at kæmpe for at overleve, for filmen eksploderede," tilføjede han. "Den slog alle andre på hitlisterne."

Tilbage i marts talte Jim Caviezel med Fox News om sin rolle i filmen og ligeså om det, han opfattede som filmstudiernes fjendtlighed over for trosbaserede film. "Disse film er så bydende nødvendige i denne tid, men trosbaserede film har svære vilkår i øjeblikket. De film, man laver nu, er film som Marvel Comics-film. Man kan få lov at se Superman, men publikum får ikke mulighed for at se Jesus. Derfor må jeg spille den største superhelt, der nogensinde har levet," slutter Jim Caviezel.

Ifølge filmdatabasen IMDb får filmen premiere i 2022.

Læs mere om Jim Caviezel i Karriere og tro kan ikke adskilles.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Endnu ikke bedømt. Du kan være den første!
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer