• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • HOBBITTEN-film TV2 | 17-02-18 | kl. 21.15 & 18-02-18 | kl. 21.00

  • Nu på dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • Film med stikordet OLYMPIADE Fx - EDDIE THE EAGLE

  • TEMA familiefilm Fra 11 år - fx FANTASTISKE SKABNINGER ... OG HVOR DE FINDES

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Drama

Downsizing

DramaScience fiction
Produktionsår: 2017
Varighed: 135 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 7 år
Instruktør: Alexander Payne,
Medvirkende: Matt DamonChristoph WaltzHong ChauKristen Wiig,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 09.02.2018



IKKE EN KOMEDIE

"Downsizing" er ikke en komedie. Det er rigtig ærgerligt, synes jeg, at filmen bliver markedsført som en komedie, og at traileren primært viser de få komiske situationer. Det giver det indtryk, at her er der tale om en komedie om at formindske mennesker. "Downsizing" er så meget mere end det. Heldigvis.

Inden jeg kommer ind på, hvorfor jeg giver den 4 stjerner, så vil jeg først argumentere for, hvorfor den ikke har fået 5 eller 6. Det skyldes simpelthen, at hverken instruktør eller filmfotograf udnytter de forholdsvist simple virkemidler, der skal til for at fortælle en historie mere nærværende og sådan, at tilskueren identificerer sig bedre med historiens personer. Historien er ikke særlig godt filmisk fortalt, og det trækker ned. Desværre.

Elsk din næste
Hvad der til gengæld giver pluspoint er, at der ikke er tale om en komedie. Der er tale om en historie, der fortæller, at uanset, hvad vi mennesker gør for at ændre verden - om det så er at formindske folk -, så følger alle dårligdommene med og skaber ny ulighed igen og igen og igen. Og så er det en historie om, at i stedet for at forsøge at lave den type redningsaktioner, som er dømt til at mislykkes på grund af menneskets iboende evne til at ødelægge og skabe ulighed, så skal vi i stedet tage os af verden ét menneske ad gangen. Elske vores næste, og elske dem så meget, at vi vil gå igennem ild og vand for dem. Og elske dem med den kærlighed, Jesus elskede os med.

Nej, det er ikke for meget at hive et kristent budskab ud af "Downsizing", for netop Kristus og den kristne tro bliver i filmen præsenteret i et meget positivt lys. En af filmens absolutte hovedpersoner, den både rebelske og kristne vietnameser Ngoc Lan Tran (spillet helt vidunderligt af Hong Chau), finder kærligheden og styrken til at elske andre igennem sin kristne tro - og da filmens anden absolutte hovedperson, Paul (spillet af Matt Damon) på et tidspunkt beslutter at ville forlade hende, overrækker hun ham sin Bibel.

Verdens undergang
Jeg skal ikke afsløre for meget af handlingen her. Jeg satte mig for at se en helt anden film. En komedie. Men jeg blev glad og lettet - og kom ud af biografen med et stærkt budskab om at elske min næste, fordi Jesus først elskede mig. Det er rigtig godt gjort af en film fra Hollywood, der via traileren bliver solgt som en komedie.

Der sker et skift i filmen allerede på et tidligt tidspunkt - og den bliver mere en "katastrofefilm" om verdens forestående undergang. Og sidste tredjedel af filmen foregår simpelthen i den norske skærgård, med norske skuespillere. Det er flot at se på, og en spøjs detalje, at den foregår så meget i Norge.

Som sagt skal der bedre filmisk historiefortælling til, for at jeg vil give filmen 5 eller 6 stjerner, men det må endelig ikke afholde dig fra at se den og nyde den. Og husk: Det er ikke en komedie.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies