• EN FLÆNGE I HIMLEN TV3 | 22-10-17 | kl. 21.00

  • TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK (Hytten)

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • TEMA Bibelfilm fx BEN-HUR

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk LAMMET

  • Genre: gyserfilm - fx NATTENS DÆMONER 2

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN

Alle anmeldelser - Action

Doctor Strange

ActionAdventureScience fiction
Produktionsår: 2016
Varighed: 115 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Scott Derrickson,
Medvirkende: Benedict CumberbatchRachel McAdamsTilda SwintonMads Mikkelsen,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 31.10.2016



BLANDING AF LIVSSYN

I Marvels tegneserie- og filmunivers er det The Avengers der tager sig af de fysiske, håndgribelige farer. Og det er Doctor Strange, der tager sig af de metafysiske og transcendente.

Med filmatiseringen af historien om "Doctor Strange" er der føjet endnu et flot kapitel til Marvels imponerende samling af superheltefilm. Og lad mig bare sige det, som det er: Det er en rigtig flot, gennemført og velskrevet historie og film.

Filmisk, visuelt, historisk er der virkelig noget at komme efter.

Det er der så til gengæld ikke, når det gælder historiens præmisser (det metafysiske) og historiens værdier, eftersom vi her har at gøre med en forståelse af universet som i sig selv er spændende, men som set fra et kristent og bibelsk synspunkt er ren og skær spekulation og nonsens – og i værste fald fjerner fokus fra verden som skabt af én Gud.

Langt fra Bibelens verdensbillede
Det er med "Doctor Strange", som det er med BBC's serie Doctor Who og filmtrilogien The Matrix: Hvis det er et problem for dig at se film, som leger med begreberne og virkeligheden, og som tager udgangspunkt i en forståelse af universet som ligger langt fra Bibelens, så lad være med at se filmene.

Har du det på den anden side fint med at koble din personlige tro og et bibelsk verdensbillede med litterære og kunstneriske forsøg på at beskrive verden fra et andet synspunkt – som "Doctor Strange" gør det – så venter der dig en superflot og spændende oplevelse i biografen.

En vigtig vinkel på "Doctor Strange"-filmen er, at den er instrueret af Scott Derrickson. Han er kristen, og har specialiseret sig i at lave gyserfilm! Først og fremmest gyserfilm, hvor - som han selv siger det- "at det onde afsløres ved at kaste lys på det". Han mener også, at gyserfilm kan være med til, at nutidens mennesker igen begynder at tænke på Gud.

Hvad mener Scott Derrickson?
Med "Doctor Strange" har Derrickson kastet sig ud i en anderledes genre, som handler om, at Strange – som har det borgerlige navn Stephen Strange – må begynde en spirituel rejse, da han får ødelagt sine hænder og dermed muligheden for udøve sin profession som kirurg.

At det er den kristne Scott Derrickson, der har instrueret "Doctor Strange", er som nævnt i sig selv en vigtig vinkel. Det giver anledning til at stille spørgsmål som: Kan bekendende kristne læse, skrive, ja, instruere historier, som beskriver en verden uden Gud og en verden, hvor flere virkeligheder møder hinanden?

For Derrickson var det vigtige ikke filmens verdensbillede, men den personlige rejse, Strange begiver sig ud på: "Strange var glad og havde alt, han ønskede sig: Succes, penge, charme. Men han havde ikke kærlighed, og han havde ingen dybere mening med livet. Derfor påbegynder han en rejse for at få sine hænder tilbage. Hvad han i stedet opdager, er, at hans ego er alt for stort til at være til tjeneste for andre mennesker. Her begynder den egentlige rejse for ham."

Inspiration fra andre film
I denne filmudgave af tegneseriehelten Doctor Strange har Derrickson valgt det bedste af flere verdener (pun intended): Filmen "Doctor Strange" er lige dele Inception og "The Matrix" (når det gælder filmens verdensbillede). Lige dele BBC-serie "Sherlock" (hovedpersonens arrogance og intellekt), og "Doctor Who".

Der er et par vildt fascinerende scener i filmen: Dels, da Doctor Strange er døden nær, og via sit astrallegeme (!) instruerer sin kæreste i at operere ham. Og dels, da Strange i en ren kopi af et af de nyere "Doctor Who"-afsnit redder jorden ved at gå ind i en tidssløjfe, hvor han igen og igen og igen ofrer sig, indtil fjenden giver op.

Jo, "Doctor Strange" er en særdeles velskrevet historie, og Benedict Cumberbatch er i dén grad velvalgt til titelrollen. Jeg ser frem til flere film om ham og hans eventyr.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies