• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx FOR GREATER GLORY: The True Story of Christiada

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • DEAR JOHN DR3 | 23-11-17 | kl. 14.55 - hører til mest romantiske film

  • TEMA Bibelfilm fx RISEN

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx GRUSOMME MIG 3

Alle anmeldelser - Drama

Det er herligt at leve

It's a Wonderful Life

DramaKomedieTEMA Julefilm
Produktionsår: 1946
Varighed: 125 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Frank Capra,
Medvirkende: James StewartDonna ReedLionel Barrymore,
Stikord:
 Jul,
 Bøn,










Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 27.11.2006



Filmen begynder med forbøn, der resulterer i, at skytsengelen, Clarence, skal sendes til jorden for at hjælpe George Bailey. Men først skal Clarence kende George' liv.

Vi ser, at George som barn er med til at redde liv. Vi ser ham som ung i 1930'erne, hvor det ligger i luften, at han skal ind i sin fars bankforretning, men han vil hellere ud at rejse. Mary er forelsket i George, men det har han ikke så nemt ved at opdage. Forskellige hændelser gør, at George igen og igen må udsætte at forfølge sine drømme om at komme ud at se verden.

Mr. Potter, der ejer en konkurrerende bank i byen, er misundelig på, at det går godt i Bailey's bankforretning. Han prøver med forskellige kneb at få George til at opgive at drive bankforretning. Flere gange må George vælge, om han vil sælge sin stolthed over faderens livsværk for penge.

Da han uforskyldt kommer i økonomisk knibe, mister han besindelsen, så det går ud over andre, men finder så ud af, at det måske er bedre at begå selvmord. Heldigvis kommer skytsenglen Clarence ham til undsætning - på en helt uventet måde, men George overgiver sig ikke så let. Han ønsker, at han aldrig havde været født. Clarence prøver at vise nogle situationer i livet, hvor det har gjort en forskel, at han er født. Endelig indser George, at livet er en gave, og ikke engang et fængselsophold kan hindre ham i at være glad for livet.

Langt hen ad vejen er vi med til at skrive andre menneskers livshistorie på godt og ondt. Vi lever ikke på en øde ø. Vores liv er vævet ind i andre menneskers liv - og deres i vores. Det kan for nogle lyde enkelt at begå selvmord, hvis man er for stolt til at indrømme fejl eller har andre problemer. Men et selvmord vil altid gribe ind i efterladte personers liv.

Trods filmens dystre tema er den humoristisk. Sidste del af filmen foregår juleaften, hvor der pyntes juletræ og øves klaver på sangen: "Hør, hvor englesangen toner." Måske slutter filmen, som ikke nævner julens budskab, en juleaften, fordi man forbinder engle med jul. Men heldigvis er englene i funktion året rundt.

Teologisk set er filmen tynd. Bortset fra børnenes bøn er der ikke noget om tro. Englen Clarence er en afdød mand, der er i lære som engel. Det er en folkereligiøs opfattelse, som desværre også dukker op i The Preachers Wife.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.5 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Peter, 05-01-17 09:49:
Jeg synes nu nok der er nogle teologiske pointer at hente. Filmen er en hyldest til livet, og den giver nogle interessante perspektiver på inkarnationen. Det er et centralt juletena som let glemmes.
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies