Forskeren Jeannie vil finde ud af, om enæggede tvillinger, som vokser op hver for sig, udvikler sig forskelligt. Hun kommer på sporet af et eksperiment med kloning.
Ken Folletts succesroman Den tredje tvilling er for en del år siden filmatiseret for tv og er siden udgivet på dvd. Det fortjener den, for filmens underholdningsværdi holder stadig, og de etiske dilemmaer er fortsat aktuelle. Filmen holder sig ret nøje til romanforlægget, men det gør ikke noget at have læst bogen i forvejen. Der er rigelig med spænding undervejs, og de etiske spørgsmål er klart skildret.
Forskeren Jeannie vil finde ud af, om enæggede tvillinger, som vokser op hver for sig, udvikler sig forskelligt. Hun er især på jagt efter et eventuelt gen, som kan afgøre, om en person bliver en skurk. Ved hjælp af et søgeprogram, som hun selv har udviklet, finder hun frem til tvillingepar og får hurtigt kontakt med Steve Logan. Steve ved dog ikke, at han har en tvilling. I mellemtiden sættes der ild til et omklædningsrum. I virvaret voldtages Jeannies assistent, Lisa, som udpeger Steve som gerningsmanden. Jeannie tror på Steve, når han siger, at det ikke er ham. De finder frem til Steves tvillingebror, men han sidder i et fængsel og har derfor et solidt alibi. Har Steve en tredje tvilling? Steves mor siger, at hun blev gravid på en fertilitetsklinik. Det kan forklare, at der er flere enæggede brødre. Jeannie graver videre i sagen.
Professor Berry Jones har i 30 år sammen med to andre ejet et firma, der har specialiseret sig i genetik. De er ved at sælge firmaet for et astronomisk beløb. Handlen er tæt på at være på plads, så det passer dem absolut ikke, at Jeannie roder op i firmaets brogede fortid ved sit arbejde med at finde ud af sammenhængen mellem Steve og hans tvillingebror. Vi har altså på den ene side nogle magtfulde mænd, som inkluderer rigmænd, politikere og militærfolk. På den anden side en nidkær, ung kvindelig forsker, der i sin søgen efter sandheden ikke lader sig stoppe af modgang. Til dette kommer et enægget tvillingepar (som måske er trillinger), der ikke er til at skelne fra hinanden. Alt i alt et plot, der giver mulighed for en spændende handling, som Ken Follett udnytter fornemt. Undervejs møder vi også Jeannies mor, der har Alzheimers og hendes kriminelle far. Der er også lidt romantik, som ikke ligefrem er med til at gøre det hele enklere.
Et af filmens etiske dilemmaer er forholdet mellem arv og miljø. I hvor høj grad er vi styret af den kemi, der ligger i generne, og hvor meget har vi mulighed for selv at bestemme vores handlinger? Det er væsentlige spørgsmål, som vi også må forholde os til som kristne. Filmen beskæftiger sig ikke med synd, som det defineres i Bibelen, men den giver rig mulighed for, at vi kan lade vores menneskesyn udfordre på den gode måde. Et andet etisk dilemma er grænserne for videnskabelige eksperimenter. Hvor langt skal vi tillade, at videnskaben går? Er det overhovedet muligt at sætte grænser? Filmens hovedperson er en helt, fordi hun afslører en videnskabelig ugerning i forbindelse med kloning, men hun har selv en teori om at kunne fjerne ''skurke-genet". Hvis ikke vi aktivt sætter grænser for udviklingen, vil videnskaben fortsætte - bare fordi det kan lade sig gøre.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
-