"Afdeling Q" er en særlig afdeling under politiet. Den er ledet af Carl Mørk (Ulrich Thomsen) og består desuden af bl.a. Rose (Sofie Torp) og Assad (Afshin Firouzi). Rose sendes til Bornholm for at tale med Carls gamle ven og kollega Habersaat – der for øvrigt længe forgæves har prøvet at kontakte Carl. Hun møder Habersaat til hans afskedsreception, hvor han skyder sig selv for øjnene af alle gæsterne, mens han viser sin håndflade, hvor der står: "Carl Mørck".
Dermed er scenen sat for film nummer to i den nye serie om Afdeling Q. Handlingen skal ikke røbes for konkret, men der er mange spændende elementer i den, og har man ikke læst bogen, er der nogle overraskelser undervejs. Der er actionvold, nogle nervepirrende situationer, hvor medlemmerne af Q er i livsfare og eksplicitte sexscener, men hovedvægten ligger på selve opklaringen af den sag, der fik Habersaat til at begå selvmord: en ung kvinde, der findes liggende død højt oppe på en stor gren på et bornholmsk egetræ. Eller måske deles hovedvægten i filmen med beskrivelsen af hovedpersonernes ikke helt almindelige sind og fortid. De forskellige livshistorier Carl er som altid en underlig knudemand, der har rigtig svært ved at forholde sig til sit eget indre og til nære relationer til andre. Men han tvinges til at se både fortid og nutid i øjnene, mens sagen langsomt rulles op.
Rose er lige så kompliceret indeni om end på en ganske anden måde. Også hun møder sin fortid, og må slås med den. Endvidere møder vi andre, hvis fortid i høj grad præger deres nutid – og sjældent på en positiv måde:
Rasmus Bjerg er en fiaskofyldt kunstner, der lever som højskolelærer og dyrker mørke sideinteresser.
Hedda Stiernstedt er den karismatiske front-guru i en soldyrkerkult - her tænker jeg straks på Bornholms kælenavn: "Solskinsøen". Kulten kommer hurtigt i Carl og Roses søgelys.
Søren Malling er Carls gamle kollega, der er kravlet til tops i det bornholmske politi. Hans problem er – og jeg citerer Carl: "Du er simpelthen dum. Snotdum!"
Glæd dig til at møde disse og endnu flere spændende og farverige personer. Vel er der slet ikke alle de detaljer, der er i Jussi Adler-Olsens roman, men sådan er vilkårene jo for en filmatisering. Solkulten For mig er Hedda en perle i denne film, Hun formår at være elskelig sød, magtfuld ledertype, lillepigeafhængig af sin bror og psykopatisk dræber, når der er brug for det. Selve solkulten er en meget klassisk udgave af mekanismer i sekt-miljøer. For eksempel en leders evne til at gætte / lugte sig frem til svage punkter i medlemmernes sind og fortid. Styrken i disse mekanismer sættes på prøve, da Rose vil infiltrere kulten: kommer hun ind i kulten, eller kommer kulten ind i hende? Underholdning og eftertanke Først og fremmest er det en dybt underholdende film, der da også til den forpremiere, jeg var til, fyldte biografens største sal. Samtidig har filmen lidt af det, som der er meget mere plads til i bøgerne: at få input til eftertanke angående de vigtigste ting i tilværelsen, min fortid på godt og ondt os … Så der er mindst to gode grunde til at unde sig selv at nyde denne film!
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 3.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Super god film med god twist, men nogle uforklarlige situationer som feks Alberthe hvordan hun kom op i træet og blive fotograferet oppe fra uden SVK havde stige og reb, det er en ommer og troværdigt. Synes ikke de nye skuespillere er bedre end de gamle, tværtimod.
4 stjerner herfra
Gemmer din stemme...
-
4 stjerner herfra