FILMEN ER HELT KANON
Det er 14 år siden, at den første "De utrolige" udkom. Filmen slutter på en måde, hvor der ikke kan andet end forventes en 2’er, så det er rigtig mange år at gå og vente på en opfølger til en kæmpe klassiker. Og helt kort sagt, så lever den fuldstændigt op til forventningerne! Som en ung fyr, hvis barndom har været massivt præget af den første, kan jeg roligt sige, at filmen er helt kanon.
Filmen holder sig fra at kopiere eller parodiere de seneste 14 års superheltefilm, men vælger i stedet at omfavne alt det, som gjorde den første film til en succes. Det er også en fryd at høre alle de originale danske stemmer, - med undtagelse af Dash's, - der endda også siger genkendelige citater.
Filmens handling følger i den førstes spor og genbruger noget af strukturen. Dog er plottet fortsat primært drevet af de enkelte karakterers udvikling, indbyrdes stridigheder og den uendelige konflikt med omverdenen; samt brugen af superfamilien og Frozones individuelle kræfter til at samarbejde og bekæmpe uretfærdighed. På trods af, at filmen er 2 timer lang, er overgangen mellem scener og handlingsforløb så flydende, at den ikke på noget tidspunkt føles langtrukken. Derudover er jeg også glad for, at filmen har beholdt forgængerens animationsstil og retro-tema.
Voksenelementer
Filmen har både beholdt og tilføjet voksenelementer, der bidrager til seerens engagement i plottet og udviklingen af karakterernes personligheder. Det er især de virkelighedsnære scener, hvor karaktererne følges i deres hverdag som rigtige mennesker, som er medvirkende til deres personlige udvikling.
I den første film, var det Bob Parrs slidsomme kontorjob hos Insuricare. Man fulgte ham altså før, han fik muligheden for at lave sort superheltearbejde. I 2’eren er det Elastipigen/Helen Parr, og ikke Hr. Utrolig/Bob Parr, der bliver tilbudt et job med heltearbejde. Her må han så tilsidesætte sit ego for at passe på børnene, mens Helen er på missioner. Det er en kæmpe udfordring, for Helen kommer i fjernsynet og i aviser, fordi hendes heltearbejde er så vellykket, mens Bob opdager, at hans superbil er endt som samlerobjekt hos en milliardær. Violet er kommet i puberteten og har problemer med kærlighedslivet, mens Jack-Jack for første gang viser sine superkræfter, som skaber stor problematik.
Forældre til børn med superkræfter
Det hele resulterer i nogle meget humoristiske scener, men fører også til både mono- og dialoger, hvor Bob indser, at han har undervurderet tjansen som hjemmegående forælder; endda til børn med superkræfter. Vi følger også Elastipigen, der i en specifik scene kommer i samtale med den ene af sine to arbejdsgivere. Samtalen er i høj hastighed og på et så sofistikeret niveau, at børn hurtigt vil stå af. Scenen er heldigvis kortvarig.