• SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Artikler - Filmbrug

De seks mest magtfulde ord

Er du (også) typen, der slapper godt af ved at binge serier - eller som virkelig nyder at tilbringe en weekendaften opslugt af en god film? I denne artikel udfoldes perspektiver på mediers påvirkning af os og vores sind.

Filmbrug
Produktionsår:
Varighed:  min.

Instruktør:
Medvirkende:
Stikord:

Anmeldelse:

Af: Manuel Vigilius - 15.03.2022




Lad mig fortælle dig en historie
Herhjemme får vi gerne kværnet en tv-serie om måneden - sådan cirka - med stor lyst og fornøjelse. Jeg siger ikke, at det er rigtigt - og da slet ikke bare fordi, vi gør det! Men det gør vi altså. Og det er ingen tilfældighed, at vi har den lyst. For vi er skabt til at høre historier.

Da skuespilleren Kevin Spacey holdt et oplæg på en stor tech-konference for nogle år siden, spurgte han publikum: Hvad er de seks mest magtfulde ord, mennesker kan bruge?

"Lad mig fortælle dig en historie."

Historier har magt, fordi de når ind til os og påvirker os på et dybere niveau end tørre data eller udsagn. Det viser forskningen ret entydigt (hvis du er ligeglad med detaljerne, så spring de næste tre afsnit over):

Når man (som jeg gør lige nu) formidler fakta, aktiverer man kun begrænsede dele af hjernen. Det gør det sværere at engagere sig og huske. Til gengæld vil en fortælling, der omhandler et forløb og oplevelser også engagere de dele af hjernen, som behandler sanser og bevægelse. Den får os simpelthen til at "leve og føle med". Så er der meget større chancer for, at vi godtager budskaberne: Vi har jo i en vis forstand selv erfaret det.

Hvis historien også skaber spænding, producerer vi et stresshormon, som gør, at vi mentalt zoomer helt ind på det, vi ser, og dermed tager det ind. Rørende hændelser (søde hundehvalpe, babyer, familierelationer, der heles, og lignende) får os til at producere oxytocsin, som er kærligheds- eller tillidsstoffer, der gør os indfølende, bløde og åbne.

Endelig sætter en eventuel happy ending gang i belønningsstoffer i vores limbiske system, som gør os mere håbefulde og optimistiske og rede til at skabe en positiv forandring: Vi er klar til at lade os indrullere i, hvad det nu er for en sag, der fremstilles. Alt sammen gør det, at vi er langt, langt mere modtagelige og påvirkelige over for budskaber, som formidles overbevisende gennem historier, uanset om de er sande eller ej.

Den store historiefortæller
Som nævnt, det er sådan, vi er skabt, så der er intet galt med dette. Det er derfor Gud har formidlet sit væsen, sin vilje og sit budskab - ikke i regneark eller støvede lærebøger - men gennem sin dramatiske, pulserende, blodige, befriende historie: His Story.

Det er derfor, vi, der arbejder professionelt med virksomhedskommunikation, gør alt, hvad vi kan, for at oversætte tørre tal og fakta til fortællinger: træner direktører og eksperter i at komme ud af regnearket og ind i medarbejderes, investorers og journalisters hjerner med eksempler og fortællinger, alle kan relatere til.

Det er derfor, at de, som har mest magt over hjerterne, ikke bor i Kreml eller Det Hvide Hus eller Christiansborg, men i Netflix', HBO's, Disneys, filmselskabernes, Facebooks og Twitters hovedkvarterer.

Moderne dogmer
De fleste vestlige film og fortællinger i dag er gennemsyret af nogle grundlæggende dogmer såsom: du må ikke gå på kompromis med din lyst og dine følelser. Du må ikke lade familien og traditionen holde dig nede. Du må ikke ofre dig for en andens lykke. Du må ikke acceptere sandheder, du ikke føler eller forstår.

Disse dogmer er bare ét bud på sandheden. De er ikke særligt velargumenterede, og de er helt sikkert på kollisionskurs med et realistisk, kristent menneske- og livssyn. Alligevel fremstilles det som det eneste indlysende rigtige i utallige film, serier og sange. Og det påvirker.

Det er en væsentlig årsag til, at klassiske kristne sandheder og etik bliver betvivlet som næsten aldrig før, også inden for kirken.

Et konkret eksempel: I 2004 var et overvældende flertal på 60% af amerikanere for eksempel imod vielse af homoseksuelle af religiøst-moralske eller biologiske grunde; kun 31% var for. Blot 15 år senere, i 2019, var billedet vendt på hovedet: 61% var positive, mens kun 30% var negative. Bibelen var ikke forandret. Biologien var ikke forandret. Men den grundlæggende fortælling var ændret, og det ændrede folks holdninger radikalt.

Kritisk og kræsen
Og det er bare ét eksempel. Tænk bare på, hvordan vi har ændret holdning til fænomener som pligt, menneskeværd, identitet, rygning, miljø og meget mere i de seneste årtier. Noget godt, andet skidt. Det er derfor, at "ingenting" eller "næppe noget" ikke er gode svar på spørgsmålet: Hvad gør alle de der film og serier ved din tro og dine holdninger?

Det er derfor, du er nødt til at være kritisk og kræsen, når du shopper rundt efter din næste serie. Det er derfor, du må tage din analytiske sans med ned i lænestolen.

Det er derfor, Gud i sin kærlighed formaner os til at "vogte vores hjerte" frem for alt "for derfra udgår livet" (Ordsprogenes Bog kapitel 4, vers 23).

Det er derfor, vi skal se til, at ingen "fanger os" med tomt bedrag, der bygger på menneskers tanker og ideer og ikke på Sandheden, som vi har fået lov at se den i Kristus og hans ord (Kolossenserbrevet kapitel 2, vers 6-7).

For du er ikke usårlig. Du er påvirkelig. Og det er både et videnskabeligt faktum, en personlig erfarlng og en bibelsk sandhed.

Diskutér
Når det gælder kultur og underholdning har vi ingen facitliste. Vi må give hinanden frihed til at træffe valg baseret på vores samvittighed og Guds ord.

Samtidig må vi kunne diskutere det åbent og udfordre hinanden. Det, vi har, er alt for dyrebart til at overlade til den enkelte at afgøre uden indblanding fra andre.

Der er historier, film og serier, vi på forhånd må sige nej tak til, fordi det er så åbenlyst, at de er ude i et ærinde, som bryder ned frem for at bygge op. Ligesom der er fortællinger, du kan nyde i fulde drag, fordi de ikke alene er underholdende, men også gennemsyret af realisme, sandhed og gode værdier.

Det er ikke det samme som, at historien skal være "realistisk" - den vildeste science fiction-fortælling kan formidle et realistisk billede af virkeligheden. Det behøver heller ikke være en lys eller opmuntrende historie. Nogle af de mørkeste historier kan være de bedste, fordi det ofte er i mørket, at vores sande væsen kommer til udtryk. Den behøver heller ikke være decideret kristen eller 100% spot on. Men den skal ikke være forløjet, nedbrydende eller amoralsk. Og den skal ikke være spild af tid.

Kilde: Til Tro #4 2021



Brugerkarakter:


Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer