• THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • LADY BIRD nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

Alle anmeldelser - Biografi/baseret på virkelig historie

Dark Waters

Om advokaten Rob Bilotts ensomme kamp mod den store kemikaliefabrik DuPonts skruppelløse forgiftning af miljøet. Filmen er baseret på en virkelig historie om de smås retfærdige kamp mod de store.

Biografi/baseret på virkelig historieDrama
Produktionsår: 2019
Varighed: 126 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Todd Haynes,
Medvirkende: Mark RuffaloAnne HathawayTim Robbins,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Henrik Højlund - 23.06.2020



NÅR MAGT BLIVER KORRUPT 

Hvis du har en teflonpande hjemme i køkkenskabet, bør du stærkt overveje at se "Dark Waters". Den handler nemlig om teflon. Om dette dejlige kemiske produkt, som gør det så nemt med stegepander. Og i øvrigt bruges i en del andre sager, gearkasser f.eks. Nå, det lyder nok en anelse kedeligt. Men det er det ikke.

Filmen lægger ud i mørkt vand. Nogle unge springer ind i et indhegnet område for at hoppe i en lille sø. De bliver opdaget og jaget ud. Søen i nattemørket viser sig at være mørk også på en anden måde. Giftigmørk af kemikalier fra en nærliggende kemikaliefabrik, som producerer – ja, netop – teflon.

En stærk historie
Vi er tilbage i 1970’erne, men filmen springer nogle år frem. En bondemand fra samme søområde, opsøger en advokat i et stort advokatfirma for at få ham til at tage fat i giftproblemet. Advokaten er først afvisende, men da det går op for ham, at det gælder det område, han selv er vokset op i, bliver han nysgerrig. Og derfra bevæger resten af historien sig så gennem en meget lang og bumlet vej for at få milliardfirmaet DuPont trukket for retten for deres enormt omfattende forgiftning af miljø, inklusive dyr og mennesker.

Filmen er en meget klassisk amerikansk film om de smås retfærdige kamp mod de store forbrydere. Filmen byder på den måde ikke ind med noget originalt. Man har set den før. Men historien er i sig selv så stærk og så velfortalt, at filmen absolut er værd at se. Ikke mindst også fordi den fortæller en virkelig historie, som til allersidst i filmen rækker helt frem til nutiden. Og får én til at overveje, om man skal gå hjem og smide stegepanden i skraldespanden.

Spørg aldrig om det nytter
Filmens hovedperson, glimrende spillet af Mark Ruffalo, er advokaten Rob Bilott. Han er en ihærdig og stædig sjæl, som har evnen til at blive ved med at grave, til han finder det, han leder efter. I en lille sidebemærkning hører vi, at han fra sin barndom på landet var den dreng, som blev ved med at malke en ko, til sidste dråbe var ude. Det samme sker nu i denne uendeligt langtrukne og næsten umulige sag imod et alt for magtfuldt firma. Bilott bliver ved og ved, uanset at det som årene går koster ham dyrt på mere end én måde. Men da han vinder til allersidst, har vi efterhånden mistet troen på, at han kommer igennem. Denne stædige udholdenhed imod overmagten gør stærkt indtryk. Bilott er ikke en karismatisk type. Han er bare udholdende og retfærdighedssøgende. Der er noget Kaj Munk'sk over hans adfærd: "Aldrig, aldrig spørge om det nytter, men om det er sandt."

Og apropos Kaj Munk: En lillebitte sidehistorie er Bilotts og familiens kristne tro. Kun som en lille farve på hans liv. Den daglige bordbøn, de ugentlige gudstjenester i den lokale katolske kirke. Men en dejlig farve. Midt i opmuntringen over, at der findes sådanne mennesker som Bilott, bliver man også temmelig forstemt over, at der findes så magtfulde instanser som sådan et firma, der i kraft af nærmest ubegrænset økonomisk magt kan gøre omtrent, hvad de vil, og i fuld viden om, at de handler svinagtig forbryderisk.

Kan ses på blockbuster.dk.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer