Bodies Bodies Bodies

En flok unge fester igennem, og telefonerne er solidt plantet i hænderne. Da strømmen og internettet går, bliver de tvunget til at være nærværende. Med flydende køns- og seksuel identitet og krænkelsesparathed. Gyser, Komedie, 
Produktionsår: 2022
Varighed: 95 min.
Censur: 15 år
Instruktør: Halina Reijn,
Medvirkende: Amandla Stenberg, Maria Bakalova, Rachel Sennott, Pete Davidson,
Stikord:

---

---

Anmeldelse:

Af: Peter Palmqvist Skjøtt Poulsen - 10.09.2022

EN NY GENERATION AF GYS 

Siden “Motorsavsmassakren” flænsede sig vej ind i ungdommens hjerter, har gysergenren haft et ubrydeligt greb i  generationer af teenagere. 80'erne flød over med promiskuøse unge, som blev sablet ned af Reagan-æraens strømlinede konservatisme, i forklædning som maskebærende mordere. 90'erne tog livtag med gyset gennem metakommentarer på MTV-generationen og dens tv-forbrug, mens 00'erne og 10'ernes post 11. september traumatisering bød på en grusom kynisme, udtrykt gennem et nådesløst fokus på vold og tortur. Hver ny generation af unge har haft sine gysere, som med større eller mindre succes har spejlet tiden de levede i. "Bodies Bodies Bodies" er blandt de første skud på den nye gren af gysertræet, som kommer til at omfavne nutidens ungdom, og en interessant refleksion over, hvad der optager vor tids unge.

Fra uskyldig leg til blodig alvor
Den som trækker sedlen med X’et på er 'morderen'. Derefter skal de andre undgå at blive 'myrdet'. Sådan starter den uskyldige selskabsleg, der minder meget om lege, som Mafia eller Werewolf, men som altså her kaldes for Bodies Bodies Bodies. Spillerne er en flok unge forkælede rigmandsbørn, der - forskanset i et dyrt palæ - holder fest imens en orkan raser udenfor. Sådan starter hollandske Halina Reijns gyserkomedie, der med et glimt i øjet forsøger at sætte ord på nogle af de ting, der optager nutidens ungdom. De unges fest forløber planmæssigt, hvilket vil sige med rigelige mængder alkohol, kokain og med telefonerne solidt plantet i hænderne, som ville verden gå i stå uden evig forbindelse til omverdenen. Først da orkanen tager til i styrke og både strøm og internet forsvinder, begynder den egentlige uhygge - først da er de nemlig tvunget til at være oprigtigt nærværende. At de så derudover begynder at blive dræbt af en iblandt dem, lægger også en gevaldig dæmper på festlighederne.

Hvad “Bodies Bodies Bodies" for alvor lykkes med, er at slå huller i den facade, som den yngre generation prøver at skjule sig bag. Flydende køns- og seksuel identitet, politisk korrekt terminologi og den iver, hvormed den krænkelsesparate bliver forsvaret, samt det nærmest maniske behov for at udbasunere sit liv på sociale medier. Alt sammen bliver det udfordret og udforsket. Som en anden flok forsøgsrotter, går de unge mere og mere i kødet på hinanden, i takt med at stimuli og sikre udveje forsvinder. Seksuelle præferencer og valg udfordres internt i gruppen. Det ellers så politisk korrekte erstattes af et noget mere snæversynet farverigt sprogbrug, og krænkelserne besvares med god gammeldags vold snarere end dialog. De sociale konstruktioner, som de unge agerer i og efter, smuldrer simpelthen om ørerne på dem. Tilbage står en nøgen og afpillet, men i det mindste ærlig repræsentation af, hvad nutidens ungdom er: menneskelig - ligesom alle os andre.

Gode refleksioner, ingen svar 
På trods af de mange interessante betragtninger og refleksioner over vor tids ungdom, halter filmen kun nølende i mål. Med en spilletid på kun halvanden time, føles den overraskende gumpetung og har svært ved at holde tempoet i historien, som den skrider frem. De mange gode observationer og kommentarer på den yngre generations levevis forbliver desuden kun det: Observationer og kommentarer. Filmen søger ikke at vise vej mod noget bedre eller mere brugbart, men tager sig snarere til takke med en nøgtern relativisme. Alt sammen meget fint på papiret, men frustrerende mangelfuldt i den moderne ungdoms søgen efter mening i - og med - livet.

En interessant idé på papiret, men ...
Instruktør Halina Reijn har udtalt i interviews, at hun med sine film ønsker at udforske de udfordrende ting i livet, men at hun i den proces aldrig føler, hun lærer noget nyt, der hjælper hende til nye erkendelser. En interessant refleksion, som på rammende vis sætter ord på det største problem med "Bodies Bodies Bodies", nemlig dens evne til at observere og kommentere på problemer, men ikke at erstatte problemerne med løsninger. At filmen desuden heller ikke evner at skubbe historien fremad i et jævnt tempo, men i stedet hænger i bremsen det meste af tiden, gør den bestemt ikke yderligere tjenester. I sidste ende forbliver "Bodies Bodies Bodies" en interessant idé på papiret, men en uforløst vision på det store lærred.

Kan ses på Blockbuster.dk

---