• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • HOBBITTEN-film TV2 | 17-02-18 | kl. 21.15 & 18-02-18 | kl. 21.00

  • Nu på dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • Film med stikordet OLYMPIADE Fx - EDDIE THE EAGLE

  • TEMA familiefilm Fra 11 år - fx FANTASTISKE SKABNINGER ... OG HVOR DE FINDES

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx COCO

Alle anmeldelser - Animation

Bakkekøbing - Det store osteræs

Solan og Ludvig: Herfra til Flåklypa

AnimationFamiliefilmTEMA Familiefilm A/7 år
Produktionsår: 2015
Varighed: 78 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Rasmus A. Sivertsen,
Medvirkende: Danske stemmer:Claus BueLars RantheLasse Lunderskov,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Sprint Aagaard Korsholm - 23.04.2016



NORSK TREKLØVER
Dukkefilmen Bjergkøbing Grand Prix fra 1975 blev med sin helt særlige finurlige stemning og flotte dukke-animation en kultfilm. 38 år senere kom efterfølgeren, Jul i Bakkekøbing. Den foregik med samme slags dukker i samme miljø – dog nu med hjælp fra computeranimation. Og nu har vi så den tredje film, der har samme teknik og samme miljø.

Vi er igen i den lille norske flække Bakkekøbing, hvor cykelsmeden og altmuligopfinderen Teodor Fælgen bor sammen med fuglen Søren og pindsvinet Ludvig. Teodor er den venlige og sindige, men yderst geniale opfinder. Søren er teenageren med fuld fart på alting, lige fra selvtillid og til alverdens spændende projekter, især hvis de har noget med konkurrence at gøre. Ludvig elsker stilhed og tryghed og har slet intet af det vovemod, der kendetegner Søren – tværtimod kan han blive bange for hvad som helst.

Osteræser
De tre venner kommer ud for en gigantisk udfordring, da Sørens ustyrlige trang til væddemål og konkurrence får genoplivet en gammel konkurrence mellem Bakkekøbing og nabobyen Slidstrup. Det er det såkaldte osteræs, hvor hver by stiller med et hold på tre, der begge skal fragte en stor ost fra den ene by til den anden gennem meget vildsomt terræn. Det hold, der når først frem, har vundet. Og på grund af Sørens væddemål er det ikke bare byens ære, der står på spil, men hele Teodors værksted og de tre venners hjem. Modstanderholdet består af mejeribestyrer Ollmar og hans skøre assistent med en utrolig dårlig humor samt en kending fra Bjergkøbing Grand Prix: gorillaen Emanuel Desperados. Hele løbet bliver spændt fulgt af de to byers indbyggere via det lokale tvs nærgående dækning.

En god tre'er
Handlingen skal ikke røbes, men der er megen spænding i det tempofyldte kapløb, megen humor og nogle ret overraskende tvists undervejs. Et gennemgående tema er Sørens ustyrlige trang til at hævde sig og vinde. Da dette pludselig bliver holdets store svaghed, begynder Søren at tænke i nye baner og ender med at give afkald på sit konkurrence-gen og i stedet optræde næstekærligt. Som sædvanligt i disse film er Ludvig egentlig en anti-helt, men har undervejs nogle meget gode redninger af forskellige ting. Teodors geniale opfindelser gør det umulige muligt, og de tres sammenhold svigter aldrig.

En film, som både forældre og børn kan nyde. Og med en god morale, der serveres på en noget mere charmerende måde, end Disney-film gør. Absolut en tydeligere morale i denne film, end i de to forrige. En morale, hvor menneskelige relationer sættes højere end personlig vinding, og hvor der endda også bliver kaldt til at elske sine konkurrenter/fjender og se, at de egentlig også bare er sårbare personer, der har brug for at blive mødt med godhed.

To'eren skuffede noget. Denne tredje film er heller ikke "Bjergkøbing Grand Prix", men rummer langt mere af de gode ting, vi fik med fra kultfilmen: mange spændende dukke-karakterer, finurlige opfindelser i massevis, lun humor, charmerende personlighedsskildringer og gode pointer i et veldrejet plot.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.3 af 6. 3 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies