• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx FOR GREATER GLORY: The True Story of Christiada

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • FLIGHT TV3 | 28-11-17 | kl. 23.15

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx PADDINGTON

Alle anmeldelser - Drama

Aya

Drama
Produktionsår: 2012
Varighed: 39 min.
Censur: Tilladt for alle
Instruktør: Mihal BrezisOded Binnum,
Medvirkende: Ulrich ThomsenSarah Adler,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen - 26.03.2016



MISFORSTÅELSE
I denne Oscar-nominerede, israelske kortfilm mødes to mennesker tilfældigt. Det er der kommet en meget humoristisk film ud af.

Aya (Sarah Adler) venter på én i Tel Avivs lufthavn. En chauffør, der skal hente Thomas Overby (Ulrich Thomsen), skal ud at flytte sin bil og beder Aya om at holde hans skilt med teksten "Mr. Overby" imens. Da Overby ankommer, tror han selvfølgelig, at Aya er hans chauffør. Aya kan ikke få sig til at sige, at det er en misforståelse.

Overby skal have en sandwich og tilbyder også én til Aya. Hvordan skal Aya forklare, at der ikke er plads til kufferten i bagagerummet? Hvordan redder hun sig ud af, at hun ikke ved, hvor han skal hen? Hvordan finder hun hoteladressen i Jerusalem? Flere gange undervejs er der optræk til, at Aya vil fortælle om misforståelsen, men hun får sig ikke taget sammen. Overby skal til Jerusalem for at dømme i en Rubinstein-klaverkonkurrence. Han forbereder sig i bilen ved at høre cd og tromme takten med fingrene - bl.a. på Ayas ben. Det vækker følelser i Aya. Da de er nået frem til hotellet, foreslår Overby, at de kan mødes. Hvor langt vil Aya gå, før hun får taget sig sammen til at afsløre sandheden?

Instruktørerne siger, at mange - både i og udenfor Israel - forventer, at israelske film er politiske. I "Aya" er der hverken politiske, etniske eller religiøse aspekter. De vil gerne vise, at en israelsk film kan være ganske "almindelig".

"Aya" er en simpel ide, hvor det meste af filmen foregår ved samtale mellem to personer i en bil på vej fra Tel Aviv til Jerusalem. Men det virker. For os danskere er det sjovt at høre Ulrich Thomsen belære en israeler om udtalen af "Overby". Vi er også glade for afslutningen, som ikke skal afsløres her.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies