NATUR, FAMILIESAMENHOLD OVERLEVELSESKAMP – ALT SAMMEN I FLOT 3D
En fjern planet, Pandora, rummer en fantastisk natur og en befolkning, der ligner mennesker, men er blå, tyndere og væsentligt større. Disse avatarer møder i den første Avatar-film mennesker fra Jorden, der vil invadere dem.
En af menneskene, Jake Sully (Sam Worthington), er som soldat sat til at bekæmpe avatarerne. Han bliver som et led i kampen transformeret til selv at være avatar, skifter side og kæmper mod menneskene, der ledes af Miles Quaritch (Stephen Lang). Kampen ender med, at Miles dør, og at menneskene for en tid opgiver at erobre hele planeten.
Nu er menneskene så i gang med en ny erobringskrig – ledet af Miles, hvis sind er overført til en avatarkrop. Sammen med en flok marinesoldater, der også har avatarkroppe, går Miles i gang med sin mission: at dræbe Jake, der nu er blevet avatarernes leder. Jake har Neytiri (Zoe Saldana) - en smuk og kamptrænet kone, og til sammen har de en dejlig flok børn, inklusive en adopteret datter. Jake vælger at undgå kamp ved at flygte med sin familie i håb om, at Miles ikke kan finde dem. De flygter fra deres skov og ud til de nøgne rev, der bebos af hav-avatarer. Kendte, men gode plot Plottene i filmen er set før, men rimeligt udført. Lad os nævne nogen af dem:
1) De onde mennesker mod den gode natur og de gode mennesker, der lever i symbiose med naturen. Menneskene kommer nu for at stjæle planeten, da de er ved at have ødelagt jorden og derfor skal bruge et nyt sted. De er allerede godt i gang, fx med at udrydde planetens hvaler for at få et utroligt kostbart stof i dyrets hjerne, der kan stoppe den menneskelige aldring.
2) Helten mod skurken. Sully er naturligvis helten, og Miles er skurken. De har hver deres hær, og typisk nok er det skurken, der vil dræbe helten - og helten, der til sidst bliver tvunget til at bide fra sig. Det gode vinder – men ikke uden smertelige ofre.
3) Familien skal holde sammen. Sully siger adskillige gange i filmen, at den vigtigste opgave som far er at beskytte familien. Det er ikke så let, når man får mange børn og, at de nu er blevet selvstændige teenagere, der sjældent følger deres fars kloge råd. Og når så skurken vil bruge børnene som lokkemad til at få fat i Sully, har vi i hvert fald et gennemprøvet plot.
4) Fremmede i en ny kultur. Også det at komme som fremmede til en ny kultur, gennemspilles på flere niveauer, lige fra mobning af de "anderledes" til berigelsen af to forskellige kulturer, som befrugter hinanden.
Filmens handling bruger mest tid på "familien" og "være fremmed", og det er her, humoren kommer ind. Den hæsblæsende action til lands, til vands og i luften viser sig naturligvis mest mellem helt og skurk. Og her er der ret barske scener, der giver rig anledning til enten at udøve heltedåd eller vise stor dumhed. Fortryllende natur Naturen er – som i den første Avatar-film – meget fantasifuld og fortryllende. Der er rigtig mange svævende, lysende, fjerformede og farverige former, men også mere robuste væsener med ar fra livets kampe. Og vi får god tid til at nyde de fantastiske skabninger og deres unikke samspil med avatarerne. Nogle vil kede sig lidt og mere nyde kampscenerne, mens andre vil nyde de fantastiske væsener. I denne film er det især de vandlevende planter og dyr, vi får lov at nyde. Specielt spiller planetens hvaler en stor rolle. Skovfolkets flyvende drager, der bruges som ridedyr, er hos havfolket et væsen, der både kan svømme, dykke og flyve.
Filmen bør ses i 3D, der både giver naturskildringerne og actionscenerne ekstra kvalitet. Spændende naturreligion Mange film har skildret en religion, hvor naturen og mennesker er vævet sammen på dybe planer og lever i et livsfællesskab, der er meget intimt og med gensidig respekt og glæde. Men Avatar-filmene har alligevel en udgave, der er unik i flere detaljer. Naturligvis kan man ane inspiration fra mange eksisterende religioner, fx er Livets træ centralt, både et i skoven og et andet, der er plantet i havet og ligner en giga søanemone. Der er tæt fællesskab mellem det enkelte menneske og et enkelt dyr – de bliver som en slags søskende (og altså ikke som et totemdyr, som vi kender fra fx indiansk religion, hvor det er en bestemt dyreart, den enkelte er forbundet med).
Avatarernes "medicinmænd m/k" bruger både miksturer, bønner og magiske besværgelser. Døden fremstilles som noget, man må give tilbage til naturens kredsløb, og som man fik lov at låne. Men ikke bare som en samling legoklodser, der skilles ad og smides ned i den store bunke. I hvert fald bevarer naturen minderne om ens liv. I filmen optages den døde i en kæmpe søanemones mange lysende fangarme, som om den døde på en måde optages med mulighed for at eksistere videre på et andet plan.
Der findes mange panteistiske religioner i verden. De har alle som kerne, at naturen og ligeså mennesket dybest set rummer den samme "sjæl", "bevidsthed", "energi" eller, hvad man nu måtte kalde det. Men sjældent fremstår symbiosen mellem levende mennesker og resten af naturen så konkret og samtidig overnaturlig og spirituel som i Avatar-filmene. Mange udgaver af naturreligion har også personificerede guder – i filmens univers er det Almoderen. Måske er religionen en kvalitet ved filmen, som man let overser, fordi filmen har et fantastisk univers og en del action at fokusere på. Man kan også filosofere over, om mennesket i filmen jager efter udødelighed ved hjælp af hvalernes dyrebare stof. De har åbenbart ikke en "løsning" på døden, der forekommer dem harmonisk og naturlig.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray.
Brugerkarakter:
Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 2.8 af 6. 4 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme
Gemmer din stemme...
-