• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Arrival

En smuk og tankevækkende science fiction-film om, hvor svær kommunikation kan være, når man ikke har et fælles sprog.

DramaScience fictionThrillerTop 10 2016
Produktionsår: 2016
Varighed: 116 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 11 år
Instruktør: Denis Villeneuve,
Medvirkende: Amy AdamsJeremy RennerForest Whitaker,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 02.12.2016



UNDERVISNING I KOMMUNIKATION

"Arrival" er en film, som inden for science fiction-genrens rammer, underviser i kommunikation. Så enkelt og alligevel kompliceret kan det siges. "Arrival" er helt sin egen, og om rumskibene i filmens historie skal opfattes som virkelige eller blot som metaforer, er egentlig underordnet, for det vigtige er, hvad vi her lærer om kommunikation.

Allerede i løbet af filmens første minutter er man klar over, at det her er en særlig film. Hvor en "normal" science fiction-film med bulder og brag ville vise, hvordan rumskibe ankommer, så oplever vi som biografgængere denne ankomst set igennem ansigtsudtrykkene hos en, der står og ser begivenhederne udfolde sig på en tv-skærm. Begivenhederne, som i en typisk Hollywood-film ville være selve det, folk kom for at se, og som selskaberne havde postet millioner i at få til at se fedt ud, får vi her serveret ved at betragte en persons ansigtsudtryk. Jo, jo, "Arrival" er en anderledes film.

At den er anderledes betyder også, at hvis du gerne vil se en actionfyldt science fiction-film, så gå langt uden om "Arrival". Her får du noget helt andet - mere á la Inception, "Contact" og Rumrejsen år 2001.

Sprog og virkelighedsopfattelse
"Arrival" handler som sagt om kommunikation. Den handler om, at de midler, vi bruger til at kommunikere med er afgørende for udfaldet af samtalen. Filmen viser, hvor svært det er at samtale, når man hverken har ét sprog eller ét fælles lederskab. Den handler om sprogvidenskab og Sapir-Whorf-hypotesen (at sprog styrer vores virkelighedsopfattelse).

Uden jeg røber såvel filmens twist som filmens afslutning kan jeg sige, at den handler om, at det bedste våben er at lære et fælles sprog. Og, i hovedkarakterens tilfælde, et sprog, der sprænger alle grænser, inklusive vores lineære tænkning og virkelighedsopfattelse.

Endelig er "Arrival "også stilistisk og cinematografisk en stor nydelse. Det er smukt, smukt filmet.

Der stilles ingen religiøse spørgsmål i filmen. Der tales ikke om Gud. Der tales udelukkende om rumvæsenernes intensioner - og om kommunikation. Men det er heller ikke så ringe endda.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 5.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer