• NEXT GOAL WINS på dvd og blku-ray samt Disney+

  • OFFICIAL SECRETS DR2 | 19-04-24 | kl. 20.00

  • 3 BODY PROBLEM Netflix-serie

  • BLACKBERRY nu på filmstriben.dk udover dvd

  • THE OLD OAK nu på dvd

  • TEMA DANSKE FILM fx biografaktuelle ROM

Alle anmeldelser - Drama

Applaus

Fremragende skuespil af Paprika Steen i en ret ligegyldig film om ambitioner og divafornemmelser.

DramaTEMA Danske film
Produktionsår: 2009
Varighed: 85 min.
Censur: 11 år
Instruktør: Martin Zandvliet,
Medvirkende: Paprika SteenMichael FalchLars BrygmannSara-Marie Maltha,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Carsten Riis Jensen - 27.10.2009



Filmen "Applaus" har fået en hel del medieomtale, ikke mindst fordi hovedrolleindehaveren, Paprika Steen, netop har fået en pris for bedste kvindelige hovedrolle. Samtidig har filmen fået omtale som Paprika Steens helt store gennembrud, og fx i filmmagasinet Ekko tales der om, at hun nu er så stor en skuespiller, at "Danmark er blevet for lille til hende".

Der er da absolut heller ingen tvivl om, at Paprika Steen er en fremragende skuespiller. Sidst jeg selv så hende, var i børnefilmen "Vikaren", hvor hun spiller suverænt og løfter filmen højt op over andre lignende gyseragtige børnefilm.

Hendes mimik, hendes latter, som befinder sig et sted mellem ironisk og undskyldende, hendes tilstedeværelse i rollerne. Paprika Steen har udviklet sig til en klasse-skuespiller.

Og ifølge hende selv er der bestemte roller, hun altid har ønsket sig at spille. En af disse roller er Martha i skuespillet "Hvem er bange for Virgina Woolf". Hun opnåede at få denne rolle sidste år, 2008, på Gasværket, hvor hun spiller over for Martin Brygmann.

En af forestillingerne blev filmet, og en del af optagelserne er siden brugt i filmen "Applaus". Cirka hvert tiende minut kommer der klip fra forestillingen, og disse klip bruges til at understøtte dele af handlingen i "Applaus".

Det gør desværre ikke filmen specielt seværdig. Når man forlader biografen, gør man det med det indtryk, at man netop har overværet en stor skuespiller udlevere sig selv totalt. En præstation, der absolut er adskillige filmpriser værd. Paprika Steen fylder lærredet helt ud.

Men filmen som sådan og handlingen er ikke noget at skrive hjem om. Der er flere gange optræk til noget spændende, til kriser, men de tabes på gulvet igen og igen. Filmen er simpelthen for grå og kedelig. Og forudsigelig.

Kort fortalt handler den om teaterdivaen Thea, som er alkoholiker. Hun er blevet skilt fra sin mand og har ikke set sine børn, siden hun kom på afvænning. Efter afvænningskuren forsøger hun at skabe en tilværelse igen, men det lykkes ikke rigtig for hende. Hun tager kontakt til sin eksmand og forsøger at gennemtrumfe, at hun skal have tid sammen med børnene.

Igen og igen i filmen kunne der være lagt op til spændende kriser og svære situationer, men hver gang er det, som om instruktøren ikke har turdet. Derfor sidder man uforløst og føler, at man egentlig er ret ligeglad med Thea.

Med andre ord: Stort skuespil af Paprika Steen i en grå og lidt ligegyldig film. Derfor får filmen kun 2 stjerner, hvorimod Paprika Steen alene bør få 6 stjerner.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 2 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer