• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx THE SHACK

  • I biografen WONDER

  • THE BLIND SIDE TV3 | 19-01-18 | kl. 21.00 & 21-01-18 | kl. 16.20

  • På dvd/blu-ray THE DARK TOWER

  • TEMA serier Se fx MIT NAVN ER ANNE

  • HACKSAW RIDGE TV3 | 21-01-18 | kl. 21.00 & 24-01-18 | kl. 22.00

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx BILER 3

Alle anmeldelser - Drama

Apostelen

The Apostle

Drama
Produktionsår: 1997
Varighed: 129 min.
Omfattet af CVLI-licens
Censur: 15 år
Instruktør: Robert Duvall,
Medvirkende: Robert DuvallFarrah FawcettMiranda RichardsonJune Carter Cash,
Stikord:
 Vold,










Anmeldelse:

Af: Thomas F. Moesgaard-Christensen - 11.05.2007



Hvor tit er det lige man ser en Hollywoodfilm om menighedsplantning?

Robert Duvall er en af den slags amerikanske karakterskuespillere, man har set før, men hvis navn ikke nødvendigvis får klokker til at ringe. I film som "The Godfather", Tender Mercies og "Dommedag Nu" har den Oscarvindende skuespiller givet en række mesterlige portrætter af meget forskellige mænd, men fælles træk er dette barkede, firskårne ansigt, som livet så tydeligt har sat sig spor i. I 1997 stod han selv som instruktør, manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver da filmen "Apostelen" fik premiere. For den fik han sin 5. Oscarnominering.

Duvall spiller den baptistiske vandreprædikant Sonny, der har dedikeret sit liv til forkyndelsen af evangeliet. Han brænder faktisk for at forkynde Guds ord om, at Jesus er stærkere end den Onde, og at han går med os i livet. "I love to evangelize", siger Sonny selv.

Sonny har dog også et meget voldsomt temperament, som han ikke altid formår at styre. Og så er han en værre skørtejæger. Hans privatliv ligger i ruiner, da konen kræver skilsmisse. I Sonnys verden, hvor alt har en åndelig betydning, er det noget, der ikke må ske. I en stærk og ubehagelig scene prøver han at tvinge sin snart tidligere ægtefælle til at knæle med sig og bede Jesus om at forsone dem i fremtiden. Som svar får hun ham smidt ud af den kirke, han selv har bygget. I et anfald af jalousi og afmagt afreagerer Sonny på sin hustrus nye kæreste. Og så – pludselig – må han stikke af, væk fra det rod, han har lavet. Langt, langt væk indvier han sig selv til et nyt liv som apostel for Kristus. I konstant bøn, om at Herren må lede ham, finder han vejen til en flække i Louisiana, hvor han som automekaniker (og prædikant) starter forfra på sin tilværelse i tjeneste for sin Herre. Og Gud velsigner ham, og hans tjeneste bliver til frelse for mennesker.

Men man kan naturligvis ikke undslippe en fortid som Sonnys.

"Apostelen" er sådan en slags film, man ikke så tit løber på. Det tog da også Robert Duvall 27 år fra han havde færdigskrevet manuskriptet, til han fik finansieret sin film. Duvall bekender sig som kristen, og det personlige kendskab til den kristne tro skinner klart igennem i filmen. Han har et dybt og intimt kendskab til, hvordan det kan være at vandre med Gud, og portrættet af prædikanten bliver derfor uhørt realistisk og stærkt. I en nøglescene for forståelsen af apostlens tro skælder Sonny Gud ud for den smerte, der findes i hans liv. Her formår Duvall at tumle med spørgsmål, enhver kristen sikkert kan genkende. Det er fremragende gjort.

Alt for ofte reduceres kirkens mænd i film og bøger til stereotyper uden dybde; her har vi at gøre med en synder fra top til tå, som alligevel er drevet af et ægte ønske om at tjene Jesus. Et kristent menneske på godt og ondt. Sonny er et ægte menneske – og han ønsker, at mennesker skal frelses. Det er vi ikke i tvivl om – og det slås allerede fast i filmens første scene.

Filmen foregår som sagt blandt amerikanske sydstatsbaptister. Der er en væsentlig kulturel og teologisk forskel på, hvordan baptister i USA og danske lutheranere (og det, der ligner) taler om troen og lever med den – og tro mig: Det er ret indlysende, når man sætter filmen på. Man skal ikke sætte "Apostelen" på og forvente at få en bibeltime – tværtimod vil teologien og den kristne praksis, filmen giver et billede af, nok stille flere spørgsmål og vække forundring. For mit eget vedkommende har det været velgørende at se filmen flere gange. Det bliver på en måde lettere at skrælle det lag af fremmedartet kultur og teologi af og se ned i den fromhed, filmen ønsker at tegne et billede af. Og det bliver lettere at identificere sig med de kristne brødre og søstre, filmen så kærligt tegner et portræt af.

For bag alle råbene til Jesus og den frimodige tale om "Holy Ghost power!" (helligåndskraft) er "Apostelen" et fint og overraskende ærligt portræt af en Guds mand på afveje – men også et portræt af en Gud, der er så stærk og nådig, at han kan bruge syndere i sin tjeneste. "Apostelen" er en djærv, jævn film, der i overraskende grad ligner sin hovedperson. Den har et usentimentalt forhold til ham, og det gør den til en frisk og god overraskelse. For det er ikke tit, man støder på film, der på en så fin måde tager troen og den troende seriøst.

Filmen er særdeles velegnet til en anderledes aften i cellegruppen/bibelkredsen.

Spørgsmål til samtale
1. Et træ skal kendes på sine frugter. Hvilke frugter synes du, Sonny skal kendes på?
2. Hvad siger det om Gud, at han kan bruge et menneske som Sonny?
3. Findes der dele af Sonnys historie, vi kan genkende fra Bibelen?



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies