• TEMA kristne film Trosbaserede film - fx LITTLE BOY

  • HERRENS VEJE DR1 | Søndag kl. 20.00 - Foto: Tine Harden

  • DEAR JOHN DR3 | 23-11-17 | kl. 14.55 - hører til mest romantiske film

  • TEMA Bibelfilm fx RISEN

  • NY på bibliotekets filmstriben.dk PELÉ - EN LEGENDES FØDSEL

  • TEMA familiefilm Tilladt for alle og fra 7 år - fx GRUSOMME MIG 3

Alle anmeldelser - Drama

About A Boy

DramaKomedie
Produktionsår: 2002
Varighed: 97 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Chris WeitzPaul Weitz,
Medvirkende: Hugh GrantToni ColletteRachel Weisz,
Stikord:









Anmeldelse:

Af: Anders Kronborg - 26.11.2014



KLICHEFILM MED POINTE
"About a Boy" er en "klichefilm" uden de store overraskelser. Filmens skuespillere og budskab sørger dog for, at filmen ikke falder helt igennem betongulvet.

Den 12-årige Marcus Brewer bor med sin kronisk deprimerede og enlige mor, Fiona Brewer. Marcus vil gøre, hvad han kan, for at gøre sin deprimerede mor glad, selvom det forårsager, at han selv bliver ked af det. I skolen bliver han mobbet af de fleste børn. Selv de børn med lavest status gider til sidst ikke være sammen med ham.

Samtidig lever den 38 år gamle Will Freeman det fede og frie liv. Will Freeman arbejder ikke. Han er økonomisk uafhængig på grund af royalties fra en succesfuld julesang, skrevet af sin afdøde far. Som sådan har han aldrig haft et arbejde. Han er en ensom mand, der sætter sig selv som den første og eneste prioritet i livet. Will begynder at date enlige mødre, og i den sammenhæng møder han Marcus og moren Fiona.

Filmens historie holder fokus på relationen mellem Will og Marcus. Will, der i begyndelsen anser Marcus for at være en plage, opdager, at der er kommet et menneske, der har brug for ham, ind i hans liv. Uden at Will selv ved det, får Marcus også betydning for Wills liv og identitetsudvikling fra individualist til medmenneske.

Filmens vigtige skuespillere Hugh Grant, Toni Collette og Rachel Weisz løfter med deres præstationer filmen op på et højere niveau. Hugh Grant er næsten genial i rollen som den naive, useriøse, uansvarlige og dovne Will. Der findes meget få skuespillere, der kan give denne rolle autenticitet, som Hugh Grant kan gøre det.

Filmens vigtigste pointe er: "Every man is an island. But clearly, some men are part for island chains. Below the surface of the ocean they are actually connected." "About a Boy" rammer denne pointe på en naiv og humoristisk måde, der sætter individualismen i fællesskabets perspektiv.

"About a Boy" er en naiv historie, som mangler realitetssans. Selvmordsforsøg og depression er menneskelige kriser, der har store konsekvenser i forhold til hverdagen både for børn og voksne. Filmen er en almindelig sekulær film uden noget kristent perspektiv. Troen på Kristus og Guds almægtighed kunne have været et godt perspektiv ind over filmen.



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.0 af 6. 1 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Ingen kommentarer
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*
*
Annoncer
 

filmogtro.dk bruger cookies. Se mere information Acceptér cookies