• DUNE: DEL 2 i biografen

  • Thomas Vinterberg laver miniserie om BRØDRENE LØVEHJERTE

  • SOUND OF FREEDOM nu på dvd og blu-ray med danske undertekster. Kan købes hos cdon.dk

  • BIRTHRIGHT OUTLAW på VOD, fx på Blockbuster.dk

  • Bedste film ved Oscar-uddelingen blev OPPENHEIMER

  • GOLDA nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • Bodilprisen 2024: BASTARDEN er bedste film på dvd og blu-ray

  • HOBBITTEN-filmene udgår fra Filmstriben.dk 31-3

Alle anmeldelser - Drama

Et spørgmål om tro/A Matter of Faith

Rachel har biologi som linjefag på universitetet. Der undervises kun i evolutionslæren. Hvad så med skabelsesberetningen, som hun er vokset op med?

DramaTEMA Kristne film
Produktionsår: 2014
Varighed: 89 min.
Censur: 7 år
Instruktør: Rich Christiano,
Medvirkende: Jordan TrovillionJay PickettHarry Anderson,
Stikord:
 Tro,










Anmeldelse:

Af: Anette Hedager Nielsen - 04.10.2016



ET SPØRGSMÅL OM TRO

Rachel flytter hjemmefra og skal på universitet have biologi som linjefag. Professor Kaman er inkarneret evolutionist og underviser ud fra det. Eleverne bliver spurgt om, hvad der kom først: hønen eller ægget. Det glæder ham, at flest svarer ægget, for det er et bevis på evolutionen, at ægget var der først, mener han.

Biologiundervisning
I kufferten har Rachel også pakket sin Bibel, men hun får ikke brugt den de første måneder. I det hele taget ved hendes klassekammerater ikke, at hun er vokset op i et kristent hjem. Rachel har det nogenlunde med sine klassekammerater og bliver god ven med Tyler, som måske ikke har helt reelle hensigter. På universitetet går også Evan, der er kristen. Da Rachel bliver indfanget af professor Kamans dygtige undervisning, giver Evan hende et praj om, at Kaman ikke har ret i, at ægget var der før hønen. Det bekymrer Rachels far, at hun synes godt om Kamans timer. Så meget, at han opsøger professoren for at klage over ensidig undervisning. Kaman er arrogant og fornemmer hurtigt, at Rachels far tror på Gud og Bibelen, så han udfordrer ham til at deltage i en debat om evolution versus skabelse. Det bliver selvfølgelig pinligt for Rachel, der ikke har meldt noget ud om sin tro. Det ender med en debat, hvor der fremføres argumenter for både evolutionslæren og skabelsen. En gennemgående sætning er, at det er et spørgsmål om tro - både for dem, der tror på evolutionslæren og for dem, der tror på, at Gud har skabt verden.

Forkyndende film
Gennem filmen er der en central forkyndelse om Jesu død og opstandelse samt om syndernes forladelse og et liv efter døden. Det understreges også, at de kristne står sammen i bøn. Det er helt igennem en kristen film, hvor også det, at "den fortabte datter" vender hjem, hører med. Jeg kan godt li', at Rachels far ikke fremstår som en person, der bare kan forsvare skabelsesberetningen. Men han forbereder sig og lader sig bruge af Gud. Rich Christiano og hans bror Dave har arbejdet med kristne film siden 1985. Deres passion er at producere film til Guds ære. Derudover vil de gerne motivere, udfordre og inspirere de kristne samt præsentere evangeliet i filmene.

Der er rig mulighed for at snakke om emnet efter filmen - ikke mindst for studerende. Filmen får den fjerde stjerne for sit klare budskab. I øvrigt slutter den med en lovsang til Skaberen (tekstet).



Brugerkarakter:

Gemmer din stemme...
Bedømmelse: 4.2 af 6. 5 stemme(r).
Klik på en af stjernerne for at afgive din stemme

Martin Luther, 12-04-17 22:33:
Kedelig
Tilføj kommentar

* - påkrævet felt

*

*
*
Annoncer