ARENA ELLER SLAGTERI
"Du er enten en kæmper eller kød." Disse barske realiteter fnyser en tyr til den voldsfornægtende tyr Ferdinand. Hans passion er blomster, og intet kunne ligge ham fjernere end at skulle kæmpe imod matadoren i tyrefægtningsarenaen. Men for en tyr som ham er livet en lose-lose situation, for enten kæmper han til sin død i arenaen, eller også køres han til slagtning – at ligge på en blomstereng og nyde den landlige idyl er ikke en mulighed, som er blevet ham tildelt.
Kontroversiel pacifist
I 1938 vandt Walt Disney en Oscar for sin animerede kortfilm "Ferdinand the Bull". Kortfilmen var baseret på børnebogen The Story of Ferdinand fra 1936, som blev forbudt i adskillige lande, deriblandt Spanien og Hitlers Tyskland, da den sås som demokratisk propaganda. Historien om en stor tyr, der nægtede at indgå i de voldshandlinger, som omverden forventede, kunne USA identificere sig med inden anden verdenskrig og angrebet på Pearl Harbor i 1942. Den tilsyneladende harmløse fortælling om en pacifistisk tyr havde i sin samtid en masse provokerende temaer stående imellem linjerne. Men hvad er denne opdaterede filmversion fra Blue Sky Studios og 20th Century Fox Animation ude på at bruge denne kontroversielle historie til?
Tandløs familiehygge
Som antydet slår filmen en interessant og barsk konflikt an – enten dør du her eller der; du kan ikke bare vælge at lugte til blomster! Men den konflikt drukner desværre i tju-bang og sjove dyr, der danser. Alle den oprindelige histories bagvedliggende kontroversielle tematikker er trukket ud af historien, så man sidder tilbage med en fortælling præcis lige så harmløs som filmens hovedkarakter. Producent og instruktør vover intet. Flere gange lægger man an til at fortælle noget modigt eller interessant, som da Ferdinands far dræbes i arenaen, eller da en ven køres til slagtning. Men lige så hurtigt, som filmen forsøger at skabe en engagerende konflikt, lige så hurtigt smider den glimmer og glemsel ud over skærmen. Filmen vil være ufarlig familiehygge, som ikke tager nogen chancer.
En historie, vi har set før
Desværre gør det filmen meget banal og blottet for originalitet. Historien er forudsigelig, karaktererne er flade stereotyper, og i det hele taget benytter filmen sig af den ene kliché efter den anden: skurken er ham med overskæg og kæmpetud, karaktererne med dialekter er de dumme, dyr, der bryder ud i dans, er nuttede og sjove. Sangene er desværre også bare generisk og forglemmelig teenagepop. Filmens budskaber – "Vær den, du vil", "Gå din egen vej" og "lad ikke samfundet diktere, hvad du kan eller ikke kan være" – det er fine budskaber at præsentere for børn, men de er godt nok også tyndslidte efterhånden. Og så virker filmen til næsten at gå helt i stå nogle steder. Man har tilsyneladende haft lidt svært ved at finde ud af, hvordan man skulle strække den korte fabel til spillefilmslængde, og derfor har man kastet lidt ligegyldig dyredans, tju-hej og falde-på-halen-komik ind hist og pist.
Ingen rød klud, men gennemsnitlig hygge for de mindste
Hvis man ikke forventer at skulle have en filmoplevelse, som efterlader sig noget blivende indtryk, så er "Ferdinand" fin og undselig familieunderholdning. Børn uden for teenagealderen vil formentlig hygge sig kosteligt, men der er ikke meget for større børn og voksne at komme efter. Der er enkelte ret morsomme scener og situationer, eksempelvis en "elefant i en porcelænsbutik" og nogle få underholdende bi-karakterer. Det er en blodfattig film med hjertet på rette sted, men der vifter ikke nogen rød klud foran fjæset på nogen. Blue Sky Studios er ikke i liga med de bedste, som fx Pixar, men inden for Blue Sky Studios eget repertoire er det en af deres bedre film siden debutfilmen "Ice Age". Men, hvor Pixar formentlig ville have taget chancer og taget tyren ved hornene inde i arenaen, så har Blue Sky Studios det fint med bare at hygge sig på en blomstereng. Gad vide, hvad der sker nu, da 20th Century Fox – og dermed også Blue Sky Studios – er blevet opkøbt af Disney?